Blue Vision A/S: Meddelelse om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Blue  Vision
Notice to general meeting

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S (”Selskabet”) onsdag den 8. januar 2020, kl. 10.00 hos Contra A/S, Vester Farimagsgade 1, 2., 1668 København V

Selskabsmeddelelse nr.: 29

Dagsordenen er følgende:

  1. Præsentation af dirigent
  2. Valg af ny revisor

Ad dagsordenens punkt 1: Præsentation af dirigent

I henhold til vedtægternes punkt 7.1. udpeges dirigenten af bestyrelsen.

Ad dagsordenens punkt 2: Valg af ny revisor

Da Blue Visions revisor Baker Tilly i det nye år ikke længere ønsker at revidere børsnoterede virksomheder, er det aftalt, at denne fratræder efter gensidig aftale.

Bestyrelsen stiller forslag om, at selskabets nye revisor bliver Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

--ooOoo--

Vedtagelseskrav

Til vedtagelse af forslag i denne dagsorden punkt 2 kræves i henhold til vedtægternes punkt 9.1 alene simpelt flertal.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

På generalforsamlingstidspunktet udgør Selskabets samlede aktiekapital nominelt DKK 15.909.227, hvoraf nominelt DKK 13.042.027 er A-aktier og nominelt DKK 2.867.200 er B-aktier. Hver aktieklasse er fordelt på aktier à DKK 1,00.

A-aktierne er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen og udstedt i papirløs form gennem VP SECURITIES A/S, mens B-aktierne ikke er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen og således ikke er udstedt i dematerialiseret form gennem VP SECURITIES A/S.

Der gælder ingen stemmedifferentiering mellem A-aktierne og B-aktierne og hver aktie à DKK 1,00 giver én stemme på generalforsamlingen.

Registreringsdatoen er tirsdag den 31. december 2019, kl. 23.59. Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har rekvireret adgangskort som beskrevet nedenfor.

Adgangskort, brevstemmer og fuldmagt

Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, skal have et adgangskort for at kunne deltage i generalforsamlingen. Adgangskort til generalforsamlingen kan indtil fredag den 3. januar 2020, kl. 23.59 rekvireres via Selskabets hjemmeside: www.blue-vision.dk eller ved skriftlig henvendelse via e-mail på vpinvestor@vp.dk . Efter dette tidspunkt kan der ikke bestilles adgangskort. Aktionærernes eventuelle rådgivere skal ligeledes med navns nævnelse og inden for samme frist løse adgangskort til generalforsamlingen.

Aktionærerne kan – i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen – vælge af afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til selskabet via e-mail på vpinvestor@vp.dk, således at brevstemmen er Selskabet i hænde senest fredag den 3. januar 2020, kl. 16.00 (brevstemmeblanket kan findes på www.blue-vision.dk). En brevstemme, som er modtaget af Selskabet, kan ikke tilbagekaldes.

Enhver aktionær kan møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagtsblanket kan findes på www.blue-vision.dk. Ved afgivelse af fuldmagt skal den udfyldte og underskrevne fuldmagtsblanket fremvises ved adgangskontrollen ifm. generalforsamlingen. Fuldmagten kan tillige sendes til Selskabet via e-mail på vpinvestor@vp.dk forud for generalforsamlingens afholdelse.

Yderligere oplysninger

Fra og med dags dato vil (i) indkaldelsen, (ii) oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder i Selskabet på datoen for indkaldelsen, (iii) de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, iv) dagsordenen og de fuldstændige forslag, samt (v) fuldmagtsblanket og formular til afgivelse af brevstemmer være tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.blue-vision.dk.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen stille skriftlige spørgsmål til Selskabets ledelse om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af Selskabets stilling eller om de forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen, samt om Selskabets forhold til koncernens selskaber. Spørgsmål kan sendes til undertegnede på e-mailadressen: info@bluevision.dk.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til direktør Peter Hauge Jensen på telefon +45 60 45 40 00 eller per e-mail info@bluevision.dk


Med venlig hilsen 
Blue Vision A/S 

På bestyrelsens vegne
Nicolai Dines Kærgaard, bestyrelsesformand