Til Nasdaq Copenhagen A/S
og pressen
5. februar 2020
NYKREDIT offentliggør i dag årsrapporter for 2019 for:
Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48
Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80
Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08
Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78
Koncernchef Michael Rasmussen udtaler i forbindelse med årsregnskabet:
- Vi offentliggør i dag et meget tilfredsstillende årsregnskab. Regnskabet sætter punktum for et år med stor kundetilgang og vækst i alle dele af forretningen. Udlånet i Nykredit Bank og Totalkredit er vokset med hhv. 8% og 10%.
- I 2019 greb boligejere over hele landet muligheden for at konvertere til historisk billige lån. Mange valgte samtidig at skifte til Nykredit Bank eller en af vores partnere i Totalkredit. Vi er glade for at hilse hver og en velkommen som kunde. Alene i 2019 er antallet af boligejere med et realkreditlån her fra koncernen vokset med over 30.000.
- Kundetilgangen giver os mulighed for at vise flere danskere, hvad en foreningsejet finansiel virksomhed kan. For første gang har vi i 2019 givet mere end 1,5 mia. kr. tilbage til kunderne. Det kan vi kun, fordi vi er ejet af Forenet Kredit. Vi er stolte af, at vi på den måde kan give kunderne del i fremgangen.
Udvalgte forhold fra årsrapporten:
Mio. kr. | |||||
Nykredit-koncernen | |||||
2019 | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | |
Indtægter | 14.656 | 12.023 | 14.010 | 13.411 | 12.407 |
Omkostninger | 5.347 | 4.890 | 5.067 | 5.285 | 5.071 |
Nedskrivninger på udlån | 994 | 380 | 379 | 680 | 920 |
Forretningsresultat | 8.314 | 6.753 | 8.564 | 7.446 | 6.416 |
Forretningsmæssigt udgåede derivattyper | -112 | 280 | 1.517 | -763 | 229 |
Badwill, nedskrivning på goodwill og afskrivning på kunderelationer | 564 | - | - | - | -1.965 |
Årets resultat før skat | 8.766 | 7.033 | 10.081 | 6.683 | 4.680 |
Skat | 1.340 | 1.242 | 2.025 | 1.326 | 1.447 |
Årets resultat | 7.427 | 5.792 | 8.056 | 5.357 | 3.233 |
Der henvises til selskabernes årsrapporter for 2019, der i dag er offentliggjort på nykredit.com.
For yderligere kommentarer, kontakt presseafdelingen på telefon 44 55 14 50.
Vedhæftet fil