Investeringsforeningen IR Invest har dags dato afholdt ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden.

Bestyrelsens forslag om at ændre navn på foreningen samt dens afdeling blev behandlet. Det blev vedtaget at ændre foreningens navn til ”Investeringsforeningen IA Invest” som et neutralt foreningsnavn og navnet på den nuværende afdeling ”Danske Aktier” til ”IR Danske Aktier”.

Bestyrelsens forslag om at oprette en ny afdeling under navnet ”MW Compounders” blev også behandlet og vedtaget.

Generalforsamlingen gav afslutningsvis bestyrelsen bemyndigelse til at foretage ovennævnte ændringer, som måtte blive anvist af offentlige myndigheder i forbindelse med godkendelsen af ændringerne.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til tlf. 38 14 66 00.

Med venlig hilsen
Invest Administration A/S

Niels Erik Eberhard
Direktør