Hvidbjerg Bank A/S, halvårsrapport for 1. halvår 2020


1. halvår 2020 i overskrifter:

  • Resultat før skat er på 10,2 mio. kr. for 1. halvår 2020 mod 14,1 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat efter skat udgør 8,1 mio. kr. mod 11,2 mio. kr. sidste år.
     
  • Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 12,7 % p.a.
     
  • Banken anser resultatet som tilfredsstillende.
     
  • Banken har ikke i 2020 ændret eller suspenderet forventninger til årets resultat. Resultatforventningen er stadig et resultat for året i intervallet 13 – 18 mio. kr.                        
  • Nettorenter og gebyrer udgør 40,8 mio. kr. mod 41,0 mio. kr. sidste år.
     
  • Omkostninger til personale og administration stiger med 1,7 mio. kr. og udgør nu 28,6 mio. kr.
     
  • Basisindtjeningen falder med 2,2 mio. kr. i forhold til sidste år, til nu at udgøre 11,4 mio. kr.
     
  • Kursreguleringer udgør 0,4 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. sidste år.
     
  • Nedskrivninger udgør 1,6 mio. kr., mod 1,0 mio. kr. sidste år. Der er i 2020 afsat yderligere 5 mio. kr. i ledelsesmæssigt skøn. Det samlede afsatte beløb er nu 6 mio. kr. med baggrund i fortsat usikkerhed om coronakrisens påvirkning. Banken mærker endnu ikke tydeligt coronakrisen, men vil løbende overveje, at afsætte yderligere beløb i ledelsesmæssige skøn efterhånden som krisen trækker ud.
     
  • Udlånet er reduceret med 3,8 mio. kr. (0,5 %) i forhold til sidste år, hvilket primært skyldes en forbedring af likviditet indenfor landbruget og erhvervskunders brug af hjælpepakkerne i forbindelse med corona.
     
  • Indlånet stiger med 24,6 mio. kr. (2,6 %) i forhold til sidste år, på trods af, at kunder i vidt omfang placerer indlån i investeringsforeningsbeviser og puljeordninger igennem banken.
     
  • Kapitalprocenten udgør 18,0 %, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til 9,7 %, hvorfor der er en overdækning på 8,3 %. Overdækningen efter bufferkrav og NEP-krav udgør 4,8 %.

Vedhæftet fil



Attachments

Halvårsrapport 2020 Hvidbjerg Bank