Victoria Properties A/S – Beslutning om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


 Victoria Properties A/S – Beslutning om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Fondsbørsmeddelelse nr. 306

13. oktober 2020, København

Bestyrelsen i Victoria Properties A/S har besluttet at intensivere sit fokus på eksekveringen af selskabets strategi, der er centreret om indkøb af udlejningsejendomme.

Med henblik på at nå i mål med dette, har bestyrelsen besluttet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at søge godkendelse fra aktionærerne til at vedtage en ny præferenceaktieklasse i selskabet med stemmeløse aktier, der giver forlods ret til udbytte.

Derudover vil selskabets bestyrelse fremsætte forslag om vedtægtsændringer, der omfatter nye bemyndigelser til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af nye aktier, en præcisering af vedtægternes formålsbestemmelse samt adgang til bestyrelsen til at delegere dele af den daglige drift.

Ændringen vil give selskabet mulighed for helt eller delvist at finansiere fremtidige ejendomskøb via udstedelse af præferenceaktier.

Kontaktperson:
Thomas Færch, Adm. direktør, +45 2020 1941, tf@victoriaproperties.dk

Om Victoria Properties
Victoria Properties A/S (VIPRO) er noteret på Nasdaq København