BI Erhvervsejendomme A/S opdaterer resultatforventningerne for 2020


København Ø, Dec. 14, 2020 (GLOBE NEWSWIRE) --


BI Erhvervsejendomme A/S opdaterede den 11. november 2020 sine resultatforventninger for 2020 til et resultat svarende til en egenkapitalforrentning i den øvre ende af intervallet 1,4% - 2,4% eller lidt over, idet selskabet havde en forventning om en tidlig normalisering efter COVID-19.

Regeringen har imidlertid inden for den seneste uge indført en række restriktioner for at stoppe spredningen af COVID-19, hvilket direkte påvirker flere brancher, herunder publikumsorienteret erhverv.

Selskabet forventer i forlængelse heraf, at værdien af ejendomme, der indeholder publikumsorienteret erhverv, vil falde i værdi som følge af et stigende afkastkrav for de pågældende ejendomme.

BI Erhvervsejendomme A/S forventer som konsekvens heraf nu et resultat for 2020 svarende til en egenkapitalforrentning i niveauet 1,4% - 2,4%, hvilket også var gældende før opdateringen den 11. november 2020.

Selskabets opdaterede resultatforventninger er alene gældende for 2020, og de langsigtede afkastforventninger er ikke påvirket.

Hovedparten af ejendomsporteføljen er udlejet til solide lejere på længere lejekontrakter. Over 75% af den underliggende ejendomsportefølje er kontorejendomme, og den gennemsnitlige lejekontraktlængde i ejendomsporteføljen er ca. 6,3 år. Ejendomme, der indeholder publikumsorienteret erhverv, udgør under 20% af ejendomsporteføljen.

Med venlig hilsen

BI Erhvervsejendomme A/S
Ole Mikkelsen
Direktør