Korrektion - Forløb af ordinær generalforsamling i Kapitalforeningen BLS Invest


Kapitalforeningen BLS Invest afholdte den 20. april 2021 ordinær generalforsamling i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden.

Ledelsens beretning og årsrapporten for 2020 herunder de tidligere udbetalte foreløbige udlodninger samt bestyrelsens honorar for 2020 blev godkendt af generalforsamlingen.

På generalforsamlingen var der stillet forslag til ændring af vedtægter, hvorefter afdelingerne fik mulighed for at optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue, bortset fra lån med investeringsformål (gearing). Med ændringen udvides afdelingernes adgang til låneoptagelse, da lånet ikke længere skal være formålsbestemt. Med denne ændring bringes vedtægterne i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 157 a, nr. 2. Forslaget blev vedtaget med samtlige stemmer.

Til bestyrelsen genvalgtes Chris Bigler, Søren B. Andersson, Anne Christina Skjønnemand og Mikael Skov, ligesom EY Godkendt Revisionspartnerselskab genvalgtes som revisor for foreningen.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Chris Bigler som formand.

Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsens formand, Chris Bigler tlf. 29 74 06 55 eller CEO Martin Udbye Madsen, tlf. 44 55 86 45.

Med venlig hilsen
Kapitalforeningen BLS Invest

Chris Bigler

Formand for bestyrelsen

Vedhæftet fil



Attachments

FB_BLS_Invest_forloeb_GF_23_04_2021_vedtaegter