Forløb af ordinær generalforsamling - Kapitalforeningen Blue Strait Capital


Ovennævnte forening har afholdt ordinær generalforsamling tirsdag den 16. april 2024.

Bestyrelsens beretning
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning af generalforsamlingen.

Årsrapport, udbytte og bestyrelsesmedlemmernes honorar
Årsrapporten for 2023 blev enstemmigt godkendt, herunder bestyrelsens honorar samt forslag om udbetaling af udbytte på 5,90 kr. pr. bevis for Blue Strait Capital KL.

Udbytterne vil fragå afdelingens indre værdi den 17. april 2024. Sidste dag for handel med afdelingen inklusive ret til udbytte er den 16. april 2024. Første dag for handel med afdelingen eksklusive ret til udbytte er den 17. april 2024.

Investorerne kan forvente at have udbyttet til rådighed på depotet den 19. april 2024.

Foreningens nettoresultat udgjorde 2.822 t.kr. og formuen 497.241t. kr.   

Valg til bestyrelsen
Ingen bestyrelsesmedlemmer var på valg.

Valg af revisor
EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for foreningen.

Bestyrelsen for
Kapitalforeningen Blue Strait Capital

c/o BI Management A/S
Bredgade 40
1260 København K