Forløb af ordinære generalforsamlinger i Investeringsforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BankInvest Select


Investeringsforeningen BankInvest og Kapitalforeningen BankInvest Select har i dag den 23. april 2024 afholdt ordinære generalforsamlinger. Generalforsamlingerne blev afholdt samlet.

Bestyrelsens beretning
Bestyrelsens beretning for det forløbne år blev taget til efterretning.

Årsrapport, udbytte og bestyrelsesmedlemmernes honorar
Foreningernes årsrapporter for 2023 inklusive forslag til udbytter for 2023 blev godkendt. Bestyrelseshonoraret for 2023 og det budgetterede bestyrelseshonorar for 2024 blev ligeledes godkendt.

Forslag fremsat af bestyrelsen
Bestyrelsen havde stillet forslag om:

  • Fusion af afdeling Europa Small Cap Aktier KL og afdeling Europæiske Ak­tier Ansvarlig Udvikling KL, begge afdelinger under Investerings­fore­ningen BankInvest med den førstnævnte afdeling som ophørende afdeling og den sidstnævnte afdeling som fortsættende afdeling.
  • Vedtægtsændringer i Investeringsforeningen BankInvest, herunder tilføjelse af binavn til foreningen og navneændringer for fire afdelinger.

De fuldstændige forslag fremgik af indkaldelsen med bilag til generalforsamlingerne. Alle forslagene blev vedtaget af generalforsamlingen.

Fusionen forventes gennemført med ombytningsdag den 26. juni 2024.

Fusionen og vedtægtsændringerne er betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Der var ingen forslag fra investorer.

Valg af medlemmer til bestyrelsen
Niels Bang og Lone Møller Olsen afgik efter vedtægternes rotationsregel, og begge stillede op til genvalg.

Bestyrelsen havde stillet forslag om genvalg af Niels Bang og Lone Møller Olsen, og Niels Bang og Lone Møller Olsen blev begge genvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen havde endvidere stillet forslag om nyvalg af Lene Søe Weldum. Lene Søe Weldum blev valgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen for begge foreninger består herefter af Niels Bang, Ingelise Bogason, Ole Selch Bak, Lone Møller Olsen og Lene Søe Weldum.

Valg af revisor
EY Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30 70 02 28) blev genvalgt som foreningernes revisor.

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktør Martin Fjordlund Smidt, tlf. nr. 77 30 90 00.

Med venlig hilsen
BI Management A/S

Martin Fjordlund Smidt
Direktør