TrueCommerce lancerer nu en direkte EDI-integration til SAP S/4HANA Cloud Public Edition

Den nye integration muliggør en direkte opkobling til samhandelspartnere og adgang til realtidsanalyser, der giver kunderne mulighed for at forbedre beslutningstagningen og øger den operationelle effektivitet på tværs af deres globale forsyningskæder


KØBENHAVN, May 14, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- TrueCommerce, en global EDI-leverandør, der hjælper virksomheder med at digitalisere deres samhandel, annoncerede i dag sin EDI-integration til SAP S/4HANA Cloud Public Edition. Denne direkte integration repræsenterer et betydeligt fremskridt i branchen og giver TrueCommerces kunder mulighed for at integrere deres SAP-system med samhandelspartneres systemer og platforme, hvilket forbedrer effektiviteten, compliance og synlighed på tværs af deres forsyningskæder. Integrationen vil også understøtte den Private Cloud, On-premise-versionen af SAP S/4HANA.

I takt med at virksomheder ekspanderer deres forretningsaktiviteter ud over landegrænser, er det afgørende, at de kan håndtere og udveksle data på en effektiv måde, der samtidig overholder samhandelspartnernes krav. TrueCommerces EDI-integration til SAP S/4HANA omfatter bl.a. lagerintegration og understøttelse af ordre- og indkøbsprocessen. Det giver kunderne mulighed for at udveksle kritiske forretningsdokumenter med deres samhandelspartnere og dermed minimere manuelle processer og reducere fejl. Derudover tilbyder TrueCommerce en EDI-service, der sikrer, at kunderne overholder de gældende krav til e-fakturering. Den direkte API-integration giver kunderne større synlighed i deres forsyningskæde, hvilket forbedrer beslutningstagningen og kundeservicen.

“TrueCommerces integration til SAP S/4HANA markerer en betydelig milepæl i vores rejse mod den digitale transformation af forsyningskæden,” - fortæller Mike Gross, CTO hos TrueCommerce. “Ved at forbinde vores systemer giver vi vores kunder mulighed for at anvende realtidsanalyser med henblik på at få strømlinet deres processer, forbedre synlighed i forsyningskæden, økonomistyring og skalerbarhed samt levere enestående kundeoplevelser.”

“I takt med at vi opgraderer fra on-premise ERP til SAP S/4HANA er vi glade for at kunne nævne vores samarbejde med TrueCommerce,” - fortæller Andrew Thomas, Director of IT hos Northern Technologies International Corp., der er kunde hos TrueCommerce. “TrueCommerce er en pålidelig leverandør, og deres levering af en direkte EDI-integration skræddersyet til SAP S/4HANA er et bevis på deres innovative evner og engagement over for kunderne. Denne direkte EDI-integration til SAP S/4HANA vil understøtte vores forretning, forbedre skalerbarheden af vores processer og bidrage til vores vækst gennem mere strømlinede processer.”

Fordele

Funktionaliteterne i TrueCommerces EDI-integration til SAP S/4HANA Cloud Public Edition inkluderer:

  • Integreret dokumentation – TrueCommerces processer for ordrebehandling vil omfatte integrerede salgsdokumenter til oprettelse og opdatering af salgsordrer, ordrebekræftelser, m.fl. sammen med lagerintegration til udveksling af forsendelsesdokumenter. Kunderne vil også være i stand til at sende lagerstatus. TrueCommerce kan understøtte flere metoder for ordrehåndtering.
  • Understøttelse af flere typer følgesedler – For at sikre overholdelse af krav fra samhandelspartnere vil integrationen til SAP understøtte forskellige typer følgesedler, bl.a. “Pallet”, “Traditional Pick and Pack Standard”, “Pallet Pick and Pack”.
  • Indkøbsprocesser – TrueCommerces løsning understøtter udvekslingen af kritiske forretningsdokumenter, både når det kommer til ordre- og indkøbsprocesser.
  • Håndtering af flere processer samtidig - Kunderne kan håndtere udvekslingen af flere store dokumentfiler på samme tid, uden at det forsinker leveringen eller modtagelsen af andre forretningsdokumenter.
  • Dropshipping og eCommerce – Kunderne vil have mulighed for at styre og håndtere dropshippingordrer, oprette nye kunder, behandle ordrer for eksisterende kunder i SAP, integrere til flere salgskanaler og producere pakkelister, der overholder samhandelspartnernes krav.
  • Globalt fokus – For kunder, der opererer inden for Europa eller globalt, er det muligt at konsolidere alle deres EDI-løsninger til én løsning hos TrueCommerce. Dette sikrer datanøjagtighed, gennemsigtighed og øget effektivitet på tværs af hele forretningen.
  • Overholdelse af krav til e-fakturering – TrueCommerce tilbyder en løsning til e-fakturering, der sikrer, at kunderne overholder de gældende lokale krav, når de sender elektroniske fakturaer til deres kunder i de lande, hvor de er momspligtige.

“TrueCommerces integration til SAP S/4HANA er et bevis på virksomhedens engagement i at levere omfattende, skalerbare og fleksible løsninger til deres kunder,” - fortæller Eric Thompson, Research Director, Global Supply Chain Planning hos IDC. “Ved at integrere til et af verdens førende ERP-systemer styrker TrueCommerce sin position som en pålidelig leverandør af handelspartnerforbindelser, integration og omnichannel-løsninger.”

Vil du gerne vide mere om TrueCommerces EDI-integration til SAP S/4HANA, så kan du læse mere her: https://www.truecommerce.com/dk-da/edi-integration-til-sap-s-4hana.

Følg TrueCommerce

Om TrueCommerce

TrueCommerce Denmark er Nordens førende leverandør af EDI og har specialiseret sig i B2B-samhandel mellem detailvirksomheder, grossister og producenter. Med kontorer på tværs af Europa og USA tilbyder TrueCommerce en global EDI-løsning med lokal support til virksomheder med selskaber i flere lande.

Som kunde hos TrueCommerce får du adgang til et globalt samhandelsnetværk på 500.000+ virksomheder. TrueCommerce Denmark har mere end 35 års erfaring med EDI, og vi tilbyder en af markedets mest skalerbare og pålidelige løsninger med 99,8% oppetid.

TrueCommerce er et varemærke tilhørende True Commerce, Inc. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

Hvis du vil vide mere, kan du besøge https://www.truecommerce.com.


 

Contact Data