OMX introducerer Genium - en ny teknologi som vil bidrage til forandringen af børsindustrien

OMX, den førende ekspert inden for børsindustrien, introducerer Genium, som er vores nye teknologi inden for handel, efterhandel og informationtjenester. Genium bliver en vigtig del af OMX’s globale tilbud inden for børsteknologi, samt udviklingen af OMX Den Nordiske Børs.

Genium tilfører børsindustriens udvikling en helt ny dimension. Genium er ikke blot designet til at være verdens hurtigste handelssystem, men kombinerer innovativ funktionalitet, en modulopbygget konstruktion og standardiseret adgang for at sikre hurtig forretningsudvikling.

“Børsindustrien udvikler sig hurtigt. Øget åbenhed, konkurrence, handel på tværs af grænser og nye handelsmodeller stiller nye krav til hastighed, tilgængelighed og smidighed. Med baggrund i OMX’s erfaring med at drive Den Nordiske Børs og levering af systemer til mere end 60 børser over hele verden er Genium blevet udviklet til at styrke børser i kapløbet om høj kapacitet, kort ventetid og skalerbarhed”, udtaler koncernchef Magnus Böcker, OMX.

Genium er udviklet således, at det til stadighed sikrer værdi for både eksisterende og nye kunders forretning. De første leverancer omfatter standardiserede adgangsløsninger for handel og børsdata baseret på FIX (Financial Information eXchange) samt FAST (FIX Adapted for Streaming) protokoller. Ved at bruge FAST reduceres ventetiden og betingelserne for den voksende algoritmiske handel forbedres.

Den Nordiske Børs bliver den første til at implementere Genium, idet den i år vil give FIX-adgang til børsdata fra aktiemarkedet og næste år vil give FIX-adgang til aktie- og derivathandel. Derefter er det planen, at Den Nordiske Børs skal flytte aktie og derivat handlen til en Genium-baseret løsning. Tidsplanen og implementeringen herfor fastsættes efter, at medlemmerne er blevet hørt.

“Den Nordiske Børs er en integreret del af udviklingen af Genium, og vores kunder bliver de første til af få fordel af de nye muligheder, herunder forbedret hastighed og handelseffektivitet. Genium vil også være med til at udvikle nye tjenester, som kan forstærke OMX Den Nordiske Børs’ position som en drivkraft, der leverer nytænkning på børsområdet”, udtaler Jukka Ruuska, chef for OMX Den Nordiske Børs.




For yderligere information, kontakt venligst:
Camilla Rich, OMX Den Nordiske Børs i København 33 77 04 32

Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Gennem Den Nordiske Børs tilbyder OMX adgang til ca. 80 pct. af det nordiske og baltiske værdipapirmarked. Den Nordiske Børs er et udtryk, som bruges i markedsføringsøjemed og er ikke en juridisk enhed. Navnet beskriver det fælles produktudbud fra Helsingforsbørsen, Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen, Islands Børs, Tallinnbørsen, Rigabørsen og Vilniusbørsen. OMX’ integrerede teknologiløsninger dækker hele transaktionskæden og muliggør effektive værdipapirtransaktioner for mere end 60 børsorganisationer i mere end 50 lande. OMX er et nordisk Large Cap selskab i finanssektoren på OMX Den Nordiske Børs. Yderligere oplysninger findes på www.omxgroup.com.



Denne information blev leveret af Observer http://www.observer.dk

Følgende filer kan downloades:


PDF