SkandiaBanken bliver nyt medlem af Den Nordiske Børs i København

SkandiaBanken bliver medlem af Københavns Fondsbørs fra mandag den 8. januar og får adgang til at handle på aktie- og obligationsmarkedet samt på First North.

SkandiaBanken AB er en del af finanskoncernen Skandia, som i 2006 blev købt af Old Mutual. SkandiaBanken AB er allerede medlem af Stockholmsbørsen og vil nu handle på Københavns Fondsbørs via deres filial i Danmark. SkandiaBanken er en Internetbank, der primært servicerer private kunder.

”Vi er meget glade for at kunne byde SkandiaBanken velkommen som medlem på Den Nordiske Børs i København. SkandiaBanken er en spændende aktør, og deres medlemskab viser markedets brede appel samt markedsaktørernes stadig større interesse for det nordiske marked.” siger Jan Ovesen, direktør i OMX Den Nordiske Børs i København.

Den Nordiske Børs har i alt 159 medlemmer, i 13 forskellige lande.

For yderligere information, kontakt venligst:
Ellen-Margrethe Soelberg, OMX Den Nordiske Børs i København
+ 45 33 77 04 30

Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Gennem Den Nordiske Børs tilbyder OMX adgang til ca. 80 pct. af det nordiske og baltiske værdipapirmarked. Den Nordiske Børs er et udtryk, som bruges i markedsføringsøjemed og er ikke en juridisk enhed. Navnet beskriver det fælles produktudbud fra Helsingforsbørsen, Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen, Islandsbørsen,Tallinnbørsen, Rigabørsen og Vilniusbørsen. OMX’ integrerede teknologiløsninger dækker hele transaktionskæden og muliggør effektive værdipapirtransaktioner for mere end 60 børsorganisationer i mere end 50 lande. OMX er et nordisk Large Cap selskab i finanssektoren på OMX Den Nordiske Børs. Yderligere oplysninger findes på www.omxgroup.com.



Denne information blev leveret af Observer http://www.observer.dk

Følgende filer kan downloades:


PDF