Bestyrelsen for Brødrene Hartmann A/S har i dag godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. juli - 30. september 2004 (urevideret).
I korte træk:
- Resultatet er fortsat ikke tilfredsstillende på grund af Nordamerika og påvirkningen fra de planlagte restruktureringsomkostninger og nedskrivninger. Den øvrige del af koncernen har vist en forbedring i forhold til 3. kvartal 2003.
- Koncernens samlede primære resultat for 3. kvartal blev -47 mio. kr. inkl. planlagte restruktureringsomkostninger og nedskrivninger på 50 mio. kr. Før indregningen af restruktureringseffekten udgjorde det primære resultat for 3. kvartal 3 mio. kr. i forhold til 6 mio. kr. i samme periode 2003. Akkumuleret for året blev det primære resultat -70 mio. kr. inkl. restruktureringseffekten i forhold til 18 mio. kr. i samme periode 2003.
- Nordamerika realiserede i 3. kvartal som forventet et utilfredsstillende primært resultat på -21 mio. kr., og det akkumulerede primære resultat i 2004 udgør herefter -90 mio. kr. Det primære resultat i 3. kvartal er forbedret med 14 mio. kr. i forhold til 2. kvartal 2004.
- Det primære resultat for resten af koncernen (ekskl. restruktureringsomkostninger og nedskrivninger samt Nordamerika) blev i 3. kvartal 23 mio. kr. i forhold til 22 mio. kr. i samme periode 2003. Akkumuleret for året blev resultatet på 70 mio. kr. i forhold til 47 mio. kr. i 2003.
- Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet for 3. kvartal 2004 blev 3 mio. kr. Mod-51 mio. kr. i samme periode i 2003.
- Forventningerne til koncernens resultater er uændrede i forhold til udmeldingen i fondsbørsmeddelelsen af 26. august 2004.
- De seneste måneders udvikling i USD i forhold til CAD betyder imidlertid, at det må forventes, at der kan blive tale om hel eller delvis nedskrivning af goodwill i Nordamerika, der pr. 30. september 2004 udgør 59 mio. kr. Vurderingen heraf vil blive afsluttet inden offentliggørelsen af årsrapporten for 2004.
Forventninger til 2004:
Med venlig hilsen
Brødrene Hartmann A/S
Bjarne Eriksen Asger Domino
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Rapporten med tabeller kan downloades her: