Referat af ordinær generalforsamling den 26. april 2006


Formandens beretning på generalforsamlingen blev taget til efterretning.
 
Beretningen indeholdt de oplysninger, der allerede er tilgået Fondsbørsen med vores elektroniske Årsrapport 2005 den 23. marts 2006 og selskabets trykte Årsrapport 2005, som forelå den 4. april 2006.
 
Årsrapporten for 2005 blev godkendt.
 
Bestyrelsens foreslåede udbytte på 2,50 kr. pr. 20 kr. aktie blev godkendt.
 
Direktør Preben Schou udtrådte af bestyrelsen.
 
Direktør Niels Hermansen blev valgt ind i bestyrelsen.
 
Direktør Bjarne Eriksen var på valg og blev genvalgt.
 
Direktør Stephen Horner var på valg og blev genvalgt.
 
Statsautoriseret revisionsinteressentskab KPMG C.Jespersen blev genvalgt.
 
Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil den 26. oktober 2007 inden for i alt 10% af selskabets aktiekapital at lade selskabet erhverve selskabets egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%.
 
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med direktør Bjarne Eriksen som formand og direktør Walther Vishof Paulsen som næstformand.  Forud for generalforsamlingen havde der været afholdt valg blandt medarbejderne.
 
Effektivitets- og kvalitetschef Harry Nielsen, EP-operatør Svend Wind og trykkerimedarbejder Niels Chr. Petersen, som var medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg men blev ikke genvalgt. Tillidsmand Jan Søren Andersen, reparatør Tom Nielsen og deinkingmedarbejder Ove Brandt - alle ansat på Hartmanns fabrik i Tønder - blev indvalgt som nye medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
 
Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets vedtægter blev enstemmigt vedtaget. Imidlertid var der ikke på generalforsamlingen repræsenteret de nødvendige 2/3 af aktiekapitalen, og der vil derfor blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 24. maj 2006 kl. 14.00 på selskabets hovedkontor, hvor forslaget til vedtægtsændringerne forventes endeligt vedtaget.

Anhänge

Download fondsbørsmeddelelsen i PDF
GlobeNewswire