SP Groups resultater i 2006 blev bedre end ventet. Den organiske vækst blev 12,1% , og omsætningen steg 11,2%. Væksten accelererede i løbet af året. Indtjeningen blev belastet af integration af tilkøbt virksomhed og opstart af 2 fabrikker i Polen. Alligevel steg EBITDA 48,4% til DKK 73,4 mio. pga. stigende salg, øget kapacitetsudnyttelse og bedre produktmix. Resultatet før skat og minoriteter blev næsten fordoblet til DKK 20,6 mio. I 2007 ventes en omsætningsvækst på 4-8% og et resultat før skat og minoriteter på DKK 25-30 mio.