OMX introducerer ny løsning til distribution af markedsdata - Genium Market Info


OMX, den førende ekspert inden for børsindustrien, introducerer i dag Genium
Market Info, et ”low latency” distributionssystem til markedsdata. Ved at hæve
overlæggeren for hastighed og fleksibilitet indeholder Genium Market Info de
funktioner, som behøves for at kunne anvendes til et
forretningsudviklingsværktøj til nye og innovative informationstjenester. 

Genium Market Info er en del af Genium, de nye børsteknologier fra OMX, som
tilfører børsindustriens forandringsproces en helt ny dimension. For at udvikle
den løsning har OMX fået en licens på teknologier fra Cicada, som er førende
inden for softwareløsninger til håndtering af finansielle data. 

“Der er gode muligheder for at opnå optimal udnyttelse af informationstjenester
til at forbedre markedskvaliteten, øge omsætningen og få et
konkurrenceforspring. Med automatisk og algoritmisk handel som væsentlige
markedskræfter kræves tilsvarende hurtig information. Genium Market Info gør
børser i stand til at udnytte nye muligheder og levere børsinformation
superhurtigt”, udtaler Markus Gerdien, chef for Market Technology, OMX. 
	
Som et led i Den Nordiske Børs' planer med Genium vil OMX implementere Genium
Market Info som det nye distributionssystem for integrerede markedsdata til
distributører af børsinformation. Den nye løsning vil afkorte den tid,
oplysningerne er om at nå markedet væsentligt for de nye services såsom
formidling af data fra nye kilder. Tidsplanen herfor samt yderligere detaljer
for implementeringen fastsættes, efter at distributørerne af børsinformation er
blevet hørt. 

“Succes på de finansielle markeder er tæt forbundet med evnen at få de rette
oplysninger i det rigtige format og så hurtigt som muligt. Derfor annoncerede
OMX Den Nordiske Børs for nylig Genium FIX, som giver hurtig adgang til
ubearbejdede børsdata. Med Genium Market Info tager vi nu det næste skridt til
at øge hastigheden og introducere nye informationsservices til vores kunder”,
udtaler Hans-Ole Jochumsen, chef for Information Services and New Markets, OMX. 

Genium Market Info inkorporerer centrale elementer af Cicadas Composer system.
Cicada vil, som en del af den indgåede aftale, yde hjælp til OMX ved eventuelle
handels-, udviklings- og systemspørgsmål. Genium Market Info er udarbejdet til
at arbejde sammen med alle OMX' handelsløsninger og kan fås nu. 

For ydereligere information, kontakt venligst:
Niclas Lilja, Press Relations, OMX				+46 8 405 63 95 


Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Gennem Den Nordiske
Børs tilbyder OMX adgang til ca. 80 pct. af det nordiske og baltiske
værdipapirmarked. Den Nordiske Børs er et udtryk, som bruges i
markedsføringsøjemed og er ikke en juridisk enhed. Navnet beskriver det fælles
produktudbud fra Helsingforsbørsen, Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen,
Islandsbørsen, Tallinnbørsen, Rigabørsen og Vilniusbørsen. OMX' integrerede
teknologiløsninger dækker hele transaktionskæden og muliggør effektive
værdipapirtransaktioner for mere end 60 børsorganisationer i mere end 50 lande.
OMX er et nordisk Large Cap selskab i finanssektoren på OMX Den Nordiske Børs.
Yderligere oplysninger findes på www.omxgroup.com 

Om Cicada | Cicada er førende inden for software til håndtering af data og
compliance-løsninger til finansielle institutioner, børser og
informationsdistributører. Grundlaget for selskabets produktlinie er dets
mærkevarebeskyttede Cicada Composer softwareinfrastruktur til håndtering af
data, som leverer end-to-end løsninger til dataindsamling, validering, pakning,
workflowstyring, manuelle indgreb og distribution. Cicada tilbyder en række
forskellige muligheder såsom interne og ASP-modeller. www.cicadacorp.com 

Anhänge

2007_04_23_ cicada dk_final.pdf