Bavarian Nordic og Acambis indgår forlig i alle retssager om MVA



Den 25. juli 2007 har Bavarian Nordic og Acambis indgået forlig med
henblik på at afslutte igangværende retstvister mellem de to
selskaber vedrørende koppevacciner baseret på Modificeret Vaccinia
Ankara (MVA) virus.

Som led i aftalen tildeler Bavarian Nordic en licens på visse af
selskabets MVA patenter til Acambis mod en ikke-offentliggjort
forudbetaling. Acambis vil tillige erlægge royalties og
milepælsbetalinger, såfremt selskabet i fremtiden måtte udvikle eller
kommercialisere visse MVA produkter.

Aftalen vedrører sagerne om patentkrænkelse ved den internationale
handelskommission (ITC) og ved Handelsretten i Wien, Østrig samt
retssagen i Delaware ved U.S. Federal District Court omhandlende
uberettiget tilegnelse af biologisk materiale, konkurrenceforvridning
og uretmæssige handelshandlinger.

I henhold til aftalen, hvis vilkår er fortrolige, vil alle
igangværende retssager og appelsager ophøre. Dommeren ved ITC, som
fornylig fik tildelt sagen, havde fastsat datoen for ny foreløbig
afgørelse til den 20. november 2007, men Acambis og Bavarian Nordic
vil nu samlet anmode ITC om at bringe sagen til ophør.

Aftalen indebærer ikke ændringer i selskabets forventninger til dette
års resultat.

I en fælles erklæring udtaler Peter Wulff, administrerende direktør i
Bavarian Nordic og Ian Garland, administrerende direktør i Acambis:"Med denne aftale bringes retstvisterne mellem vores selskaber til
ophør og danner basis for at begge virksomheder kan fortsætte deres
vaccineforretning uhindret af disse retssager."




Asger Aamund
Bestyrelsesformand

Kontaktpersoner:

Li Westerlund, Director Intellectual Property Rights
Telefon: +45 33 26 83 96

Anhänge

27-07_dk
GlobeNewswire