Som meddelt i selskabets regnskabsmeddelelse for 3 kvartaler af 2006/07 har Coloplasts bestyrelse besluttet at gennemføre den resterende del aktietilbage-købsprogrammet på 1 mia. kr. inden for dette regnskabsår. Programmet forventes gennemført i perioden fra den 16. august 2007 til den 30. septem-ber 2007, og der vil maksimalt blive tilbagekøbt aktier til en samlet kursværdi på 500 mio. kr. Tilbagekøbsprogrammet er iværksat inden for rammerne af den eksisterende bemyndigelse fra generalforsamlingen i december 2006, der tillader køb af egne aktier op til 10% af selskabets aktiekapital. Det vil blive indstillet til generalforsamlingen, at aktier opkøbt un-der tilbagekøbsprogrammet annulleres. Tilbagekøbsprogrammet struktureres i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens Forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, som sikrer, at selskabet er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med tilbagekøbet. Selskabet har indgået aftale med Nordea Bank Danmark A/S om at være lead manager for tilbagekøbsprogrammet. Nordea vil i henhold til separat aftale med selskabet opkøbe aktier på vegne af Coloplast A/S. Nordea vil ligeledes i henhold til aftalen træffe sine handelsbeslutninger med hensyn til køb af aktier i selskabet uafhængigt af selskabet. Coloplast har ret til at stoppe tilbagekøbet i programmets løbetid, i tilfælde af at der indtræder væsentlige ændringer i selskabets forhold eller i markedet. Såfremt selskabet træffer beslutning om at standse tilbagekøbet, offentliggøres beslutningen herom via Københavns Fondsbørs. Nordea er herefter ikke længere berettiget til at købe aktier i Coloplast A/S på vegne af selskabet. Der er fastlagt følgende rammer for tilbagekøbsprogrammet: Der vil maksimalt blive tilbagekøbt aktier til en samlet kursværdi på DKK 500 millioner. Det maksimale antal aktier, der må købes under tilbagekøbsprogrammet, er 1.200.000 stk. aktier à DKK 5, svarende til en samlet nominel værdi på DKK 6.000.000, svarende til 2,5% af aktiekapitalen i Coloplast A/S. Der vil maksimalt på hver børsdag blive købt aktier i selskabet, svarende til 25% af den gennemsnitsmængde af selskabets aktier der bliver handlet de senest for-udgående 20 handelsdage på Københavns Fondsbørs. Der vil ikke under tilbagekøbsprogrammet blive købt aktier til en højere kurs end den højeste af følgende to kurser: i) kursen på den sidste uafhængige handel og ii) det højeste foreliggende uafhængige tilbud på Københavns Fondsbørs. Der vil senest hver 7. børsdag blive offentliggjort meddelelser om de transaktioner der er foretaget i henhold til tilbagekøbsprogrammet. Coloplasts beholdning af egne aktier forud for fortsættelse af aktietilbagekøbet udgør 3.003.826 stk. svarende til 6,3% af selskabets aktiekapital. Sten Scheibye Adm. direktør Yderligere information Investorer og analytikere Lene Skole Koncerndirektør, CFO Tlf. 4911 1665 E-mail dklsk@coloplast.com Jørgen Fischer Ravn Head of Investor Relations Tlf. 3085 1308 E-mail dkjfr@coloplast.com Presse og medier Jens Tovborg Jensen Pressechef Tlf. 3085 1922 E-mail dkjto@coloplast.com Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.