Delårsrapport 3. kvartal 2007 for AaB A/S


Københavns Fondsbørs 

Børsmeddelelse nr. 2007/21

Aalborg den 19. november 2007

Delårsrapport 3. kvartal 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Hovedkonklusionerne for 3. kvartal 2007:

-	Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) har i 3. kvartal 2007 realiseret et overskud
på kr. 1,4 mio. før skat (EBT). 

-	Resultatet før skat for perioden 1. januar - 30. september 2007 blev et
underskud på kr. 8,5 mio. 

-	Resultatet er i henhold til selskabets forventninger. 

-	Omsætningen i perioden 1. januar til 30. september er realiseret med    kr.
90,1 mio. Ses bort fra indtægt på salg af ejendom i 2006 er dette en stigning
på kr. 24,6 mio. i forhold til samme periode af 2006 - en stigning på 38%. 

-	De associerede selskaber Sport Nord A/S og 9000 Lux A/S bidrager i 3. kvartal
2007 med et positivt resultat på kr. 0,3 mio. 

-	Efteråret 2007 har i fodbold været et af de bedste i AaB's historie med en
topplacering i SAS Ligaen og deltagelse i UEFA Cuppens gruppespil. 

-	Ishockey har ligeledes haft et meget tilfredsstillende efterår med en
place-ring i toppen af ligaen samt kvalifikation til finalestævnet i den
europæiske Continentel Cup. 

-	Håndbold fået har en skidt start på sæsonen med en placering i den ned-re del
af ligaen. 

-	Renoveringen af bygningerne til AaB College - etape II på Hadsundvej 184 - er
færdig og taget i brug. 

-	For år 2007 forventes fortsat et overskud før skat på kr. 20 mio. til 25.
mio.  med den væsentlige forudsætning, at AaB fortsat forventer at sælge etape
II på Hadsundvej i 2007. 

-	Egenkapitalen andrager pr. 30. september 2007 kr. 127,1 mio.

Med venlig hilsen
AALBORG BOLDSPILKLUB A/S

Per Søndergaard Pedersen
Bestyrelsesformand

Evt. henvendelser bedes rettet til Per Søndergaard på 4055 7780. 
Ledelsesberetning og kommentarer:

I 3. kvartal 2007 har Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) realiseret et overskud på 
kr. 1,4 mio. før skat, hvilket er kr. 11,4 mio. under det realiserede overskud
i tilsva-rende periode af 2006. 

I perioden 1. januar - 30. september 2007 er realiseret et underskud på kr. 8,5
mio. før skat - kr. 17,8 mio. dårligere end til tilsvarende periode af 2006. 

Omsætningen i 3. kvartal 2007 er realiseret med kr. 37,5 mio. hvilket er en
stigning på kr. 0,5 mio. i forhold til samme periode af 2006. Omsætningen for
hele perioden 1. januar til 30. september 2007 er på kr. 90,1 mio. - en
stigning i forhold til 2006 på kr. 9,7 mio. 

Resultatet pr. 3. kvartal 2006 er påvirket af en indtægt på salg af ejendom på 
kr. 15 mio. Såfremt der ses bort fra denne post så er resultatet for 3. kvartal
2007 kr. 3,6 mio. bedre end til tilsvarende periode af 2006. Endvidere er den
negative resultatudvikling for hele perioden 1. januar til 30. september 2007 i
forhold til 2006 reduceret til kr. 2,8 mio. Endelig er omsætningen i årets tre
kvartaler kr. 90,1 mio. en stigning i forhold til 2007 på kr. 24,6 mio. eller
ca. 38%. 

Resultatet for de 3 første kvartaler af 2007 er som forventet. Den negative
resul-tatudvikling i forhold til 2006 kr. 2,8 mio. er mindre end den planlagte
omkostning ved indkøringen af de nye aktiviteter i AaB College og AaB
Konference. 

Renoveringen af bygningerne til college - Hadsundvej etape II - er færdig og
taget i brug. Entreprisen er i første omgang betalt med koncernens likvide
midler, hvor der er etableret en midlertidig finansiering, som kan benyttes
indtil etape II sælges, hvilket fortsat forventes at ske i 2007. 

Koncernens egenkapital andrager pr. 30. september 2007 kr. 127,1 mio. ved en
samlet balancesum på kr. 257,8 mio. 


AaB Fodbold:
AaB har haft et meget tilfredsstillende efterår med både en topplacering i SAS
Li-gaen samt kvalifikation til UEFA Cuppens gruppespil. 

Efter sejre i to runder af TOTO Cuppen samt to sejre i UEFA Cuppen - i sidste
runde over Sampdoria fra den bedste Italienske liga kvalificerede AaB sig til
grup-pespillet i UEFA Cuppen. I gruppespillet møder AaB Anderlecht, Tottenham,
Geta-fe og Tel Aviv, og den i første kamp spillede AaB uafgjort mod Anderlecht.
De 3 bedst placerede i gruppen fortsætter til næste runde i UEFA cuppen. 

Den markante sportslige succes forventes at få positiv økonomisk betydning
spe-cielt på lidt længere sigt, idet der er blevet meget større interesse
omkring AaB og AaB's spillere fra såvel national som international side. 

AaB har i 2007 solgt Rasmus Würtz samt Jimmy Nielsen. Nettoindtægten ved salg
af spillere er ca. kr. 2 mio. højere i 2007 end i 2006. Denne merindtægt er dog
væsentlig mindre end de merudgifter, der er afsat til spillere i 2007 i forhold
til 2006. 

Trods dette har AaB Fodbold i perioden 1. januar til 30. september 2007
realiseret et overskud på kr. 4,4 mio. før skat, hvilket er kr. 3,1 mio. bedre
end tilsvarende periode af 2006. Forbedringen kan tilskrives, at de gode
sportslige resultater alle-rede i indeværende periode har haft positiv
indflydelse på de økonomiske resulta-ter. 


AaB Håndbold:
AaB har haft en dårlig start og foreløbig er holdet placeret i den tunge ende
af li-gaen. Der er dog ikke mange point til toppen, så der er stadig mulighed
for at rette op på placeringen. 

Den svingende start til trods har der været stor interesse fra tilskuere og
sponsorer omkring AaB Håndbold. Med omkring 3.000 tilskuere pr. kamp og
stigende spon-sorindtægter går udviklingen i den rigtige retning. 

Konkurrencen i håndboldligaen er stor, hvilket afspejler sig i markant stigende
om-kostninger. Skal AaB være med i toppen kræver det en endnu større
stigningstakt på indtægterne, hvilket nødvendiggør stor opbakning fra tilskuere
og sponsorer. 

I juni måned indgik AaB aftale om et nyt hovedsponsorat med Nordjysk Elhandel
gældende fra indeværende sæson og to år frem. 

AaB Håndbold har realiseret et underskud i de tre første kvartaler af 2007 på
ca. kr. 3 mio., mod et underskud i tilsvarende periode af 2006 på kr. 1,5 mio. 


AaB Ishockey:
Ishockey fortsætter med at opnå gode sportslige resultater, og er igen placeret
i toppen af ligaen. 

Den gode sportslige status blev manifesteret af, at AaB vandt det første
gruppe-spillet i den europæiske Continentel Cup, og i det næste blev nr. 2, og
dermed kvalificerede sig til finalestævnet, som spilles i Riga i begyndelsen af
2008. 

Alle hjemmekampe afvikles nu i den nye Gigantium Isarena. Antallet af tilskuere
til kampene har ligget på omkring 3.000 - markant højere end tidligere sæsoner.
 Tilskuertallet forventes forsat stigende i takt med at ishockey aktiviteten
bredes ud til et bredere segment af tilskuere. 

De forbedrede faciliteter danner basis for stigende indtægter fra sponsorer,
men de medfører dog også stigende omkostninger ligesom omkostningerne indenfor
branchen generelt er stigende. Samlet set forventes det dog fortsat at ishockey
inden for en kort horisont kan realisere som minimum et 0 resultat. 

Økonomisk har AaB Ishockey realiseret et underskud pr. 3. kvartal 2007 på kr.
0,7 mio. - kr. 0,4 mio. bedre end det realiserede underskud i samme periode af
2006. 




AaB Konference:
AaB Konference er fortsat i udviklingsfasen særligt omkring aktiviteterne på
Had-sundvej. 

I efteråret har der været arbejdet med adskillelse af hoteldelen, som pr. 1.
novem-ber 2007 er overtaget af Zleep. Der er indgået samarbejdsaftale mellem
AaB og Zleep, hvorefter AaB driver hotellet mod betaling. 

Samarbejdet med IDA service er udvidet i løbet af 3. kvartal, hvorefter IDA
driver konferencekøkkenet både på Hadsundvej og i Aalborg Parken. IDA driver
endvi-dere i denne sammenhæng også køkkenet i College. 

Driften i 2007 er negativt påvirket af, at konferencen har haft omkostninger på
ho-teldelen indtil den 1. november, og der især efter sommerferien har været
meget lidt indtægtsaktivitet grundet ombygning. 

Resultatet i perioden 1. januar til 30. september 2007 blev et underskud før
skat på kr. 3,5 mio. Resultatet er kr. 1,5 mio. dårligere end det realiserede
underskud i tilsvarende periode af 2006 på kr. 1,2 mio., hvilket kan henføres
til indkøring af nye aktiviteter. 


AaB College:
I august måned 2007 startede ca. 160 elever det nye skoleår på AaB College.

AaB College er først fuldt implementeret om 2 år, og antallet af elever til det
kom-mende skoleår er i overensstemmelse med målet om at nå minimum 300 elever
på dette tidspunkt. 

AaB College har realiseret et underskud på ca. kr. 3,3 mio. før skat i de
første 3 kvartaler af 2007. Underskuddet er som forventet og en delvis
konsekvens af en periode med indkøring. 


Associerede virksomheder:
I 3. kvartal 2007 blev resultatandelen fra de associerede selskaber 9000 Lux
A/S og Sport Nord A/S et overskud på kr. 0,3 mio. 

AaB's resultatandel blev for de første 9 måneder af 2007 et underskud på kr.
0,2 mio. 


Forventninger til fremtiden:
I 2007 forventes fortsat et overskud før skat på kr. 20 mio. - 25 mio.

Den væsentligste betingelse til opnåelsen af dette overskud er, at der som
forven-tet realiseres en gevinst på salget af bygningerne i etape II på
Hadsundvej. 

Selvom koncernen gennem de senere år har spredt sine aktiviteter ud på flere
for-retningsområder, er der fortsat en økonomisk risiko såfremt de sportslige
resulta-ter svigter. 


Anvendt regnskabspraksis:
Delårsrapporten er udarbejdet efter International Financial Reporting Standards
(IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til
delårsrappor-ter for børsnoterede selskaber. 

Delårsrapporten er endvidere aflagt efter en ”før skat” betragtning, hvorfor
der ikke foretages skattemæssige korrektioner i perioden 1. januar - 30.
september 2007, hvilket er i overensstemmelse med princippet for samme periode
i foregående år. 

Resultatopgørelse og Balance aflægges i hele tusinde kroner.

Delårsrapporten er ikke revideret af selskabets statsautoriserede revisorer.

 

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for
peri-oden 1. januar - 30. september 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S. 

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til delårs-rapporter for børsnoterede selskaber. 

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at
delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 30. september 2007 samt af resultatet af koncernens
aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar - 30. september 2007 

Aalborg den 19. november 2007


Direktion

Lars Vadsholt Jørgensen
Økonomidirektør



Bestyrelse

Per Søndergaard Pedersen	Eigild Bødker Christensen	
Formand	Næstformand


Ole Mølgaard	Jesper Møller Christensen	


Poul Sørensen 	Finn V. Nielsen


Jørn Simonsen  

RESULTATOPGØRELSE:
	3. kvartal		3. kvartal		1.-3. kvartal	1.-3. kvartal
	2007		2006		2007		2006	
Entreindtægter	4.038		3.338		9.968		7.138	
Internationale turneringer	3.514		0		3.514		0	
Sponsorer	12.202		8.679		32.415		27.819	
TV og radio-rettigheder	2.251		3.126		6.126		5.965	
Præmie og deltagerindtægter 	0		380		0		991	
Spillersalg og leje	7.300		677		12.820		9.881	
Andre indtægter	8.166		20.754		25.255		28.665	
Indtægter i alt	37.471		36.954		90.098		80.459	
								
Personaleudgifter	14.467		12.067		42.922		35.358	
Andre driftsudgifter	18.347		10.116		44.809		27.659	
Resultat før af- og nedskrivninger (EBI-TA)	4.657		14.771		2.367		17.442	
								
Af- og nedskrivninger	-3.589		-2.246		-10.495		-7.292	
Resultat før finansielle poster (EBIT)	1.068		12.525		-8.128		10.150	
								
Resultat af associeret virksomhed	300		20		-184		-227	
Finansielle poster	6		272		-200		-635	
								
Ordinært resultat før skat (EBT)	1.374		12.817		-8.512		9.288	

BALANCE:

Aktiver:	30.09.2007	30.09.2006	31.12.2006
Immaterielle aktiver	9.575		3.449		3.384
Kontraktrettigheder	23.941		11.685		11.543
Materielle aktiver	46.593		38.060		38.094
Kapitalandele i associeret virksomhed	11.346		3.885		5.043
Udskudt skatteaktiv	6.851		8.200		6.851
Finansielle aktiver i øvrigt	34.312		27.398		32.403
Langfristede aktiver i alt	132.618		92.677		97.318
					
Kortfristede aktiver i øvrigt	122.442		25.892		80.361
Likvide beholdninger	2.767		61.045		44.070
Kortfristede aktiver i alt	125.209		86.937		124.431
					
Aktiver i alt	257.827		179.614		221.749
					
Passiver:					
Aktiekapital	89.456		89.456		89.456
Særlig fond	38.338		49.383		38.338
Andre reserver	-670		0		6.838
Egenkapital i alt	127.124		138.839		134.632
					
Langfristede forpligtelser	12.018		15.455		11.679
Kortfristede forpligtelser	118.685		25.320		75.438
Forpligtelser i alt	130.703		40.775		87.117
					
PASSIVER I ALT	257.827		179.614		221.749



EGENKAPITALFORKLARING:								
								
	Aktie-		Særlig 		Overført		I alt	
	kapital		fond		resultat			
								
Egenkapital 1. januar 2007	89.456		38.338		6.838		134.632	
								
Salg af egne aktier	0		0		1.004		1.004	
								
Resultat 1.-3. kvartal 2007	0		0		-8.512		-8.512	
								
Egenkapital 30. september 2007	89.456		38.338		-670		127.124	
								
								
			3. kvaratal	3. kvartal 
			2007		2006
					
Indre værdi pr. aktie			35,5		35,5
Resultat pr. aktie (EPS)			Neg.		Neg.
Udbytte pr. aktie			0		0
Børskurs pr. aktie			46		32,4
Overskudsgrad			Neg.		Neg,
Soliditet			49,3		79,4
Gennemsnitligt antal ansatte			115		102
Antal aktier			3.578.225		3.578.225

Anhänge

microsoft word - aab brsmeddelelse 3 kvt  2007.pdf
GlobeNewswire