HNG I/S udsteder valutaindekseret obligationslån


HNG I/S udsteder valutaindekseret obligationslån (HNG USD 2009) i danske kroner
med fondskode DK0030068408. Nordea Bank Danmark A/S er af HNG udpeget som
arrangør. 

HNG USD 2009 er en valutaindekseret obligation, hvis indfrielseskurs afhænger
positivt af en styrkelse af den amerikanske dollar (USD) over for danske kroner
(DKK). 
 
Obligationens Indfrielseskurs øges, hvis USD styrkes mod DKK i obligationens
løbetid i forhold til den ved udstedelsen fastlagte startværdi af USD/DKK.
Obligationen indfries til kurs 100, såfremt USD/DKK ved udløb er svækket i
forhold til den ved udstedelsen fastlagte startværdi af USD/DKK. Investor er
således garanteret minimum kurs 100 ved indfrielsen af obligationen den 21.
december 2009. Desuden afhænger Indfrielseskursen af obligationens
deltagelsesgrad, såfremt USD/DKK ved udløb er styrket i forhold til den ved
udstedelsen fastlagte startværdi af USD/DKK. 

Tegning foregår fra den 27. november 2007 kl. 09.00 til den 14. december 2007
kl. 16.00 begge dage inklusive. 

Anhänge

informationsmateriale hng usddkk final update.pdf press release 2007 23nov07.pdf
GlobeNewswire