mermaid technology a/s' hæver aktiekapitalen til DKK 10.082.000 efter apportindskuddet af Acrossmedia A/S . mermaid technology a/s har øget aktiekapitalen med DKK 2.615.400 til DKK 10.082.000 efter apportindskuddet af Acrossmedia A/S i mermaid technology A/S. Registreringen har fundet sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og de nye aktier på nominelt DKK 2.615.400 á DKK 1 vil blive søgt optaget til handel på First North, når prospektet vedrørende apportindskuddet er endeligt godkendt. Der henvises i øvrigt til fondsbørsmeddelelse nr. 16 af 30. november 2007 samt nr. 20 af 02. januar 2008. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Adm. Direktør Head of Corporate Finance, IPO's Henrik Johnsen Niels Kryger Andersen mermaid technology a/s Capinordic Bank A/S Tlf.: 44 52 92 00 Tlf.: 88 16 30 00 E-mail: hj@mermaid.dk E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og det 100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S og Acrossmedia A/S står bag udviklingen af DDS-softwaren vTouchPro og POS, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S og Acrossmedia A/S producerer ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som skræddersyes til at imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.
mermaid technology a/s' hæver aktiekapitalen
| Quelle: Mermaid A/S