Sparekassen Hvetbo A/SHovedkontoretBredgade 79490 PandrupTelefon 98 24 74
00Telefax 98 24 65 62Cvr.-nr. 27 96 71 75E-mail:
post@sparhvetbo.dkwww.sparhvetbo.dk
OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Nicolai Plads 6
1007 København K
12. februar 2008
Fondsbørsmeddelelse nr. 1 / 2008
Årsregnskabsmeddelelse for 2007 fra Sparekassen Hvetbo A/S
Bestyrelsen i Sparekassen Hvetbo A/S har på møde i dag godkendt regnskabet for
2007, som udviser et resultat før skat på 32,6 mio. kr. Efter skat udgør
resultatet 29,8 mio. kr. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende.
Denne regnskabsmeddelelse omfatter sparekassens årsrapport i sin helhed herunder
den eksterne revisions påtegning.
Bestyrelsen ønsker særligt at fremhæve nedenstående forhold for regnskabsåret
2007:
Årets resultat efter skat udgør 29,8 mio. kr., som anses for tilfredsstillende.
Årets resultat før kursreguleringer, resultat af associerede virksomheder og
skat udgør
20,4 mio. kr. Sparekassen havde forventet et resultat i niveauet kr. 16 - 20
mio.
Sparekassens nettorente- og gebyrindtægter er steget fra kr. 74 mio. i 2006
til kr. 78 mio. i
2007.
I 2007 har sparekassen foretaget nedskrivninger på udlån mv. med kr. 7,1 mio.
hvilket
svarer til 0,55% af udlånsporteføljen.
Sparekassen har i 2007 haft en vækst i udlån på 36 % hvilket svarer til
væksten i 2006.
Sparekassens egenkapital udgør ved regnskabsårets afslutning kr. 388,4 mio.
Bestyrelsen foreslår et udbytte på kr. 4 pr. aktie.
Solvensen er opgjort til 16,8 % hvilket er over det dobbelte af lovens krav.
Overdækningen på sparekassens likviditet i forhold til lovgivningens krav
udgjorde
ultimo regnskabsåret mere end 50 %.
Sparekassen gennemførte i efteråret en succesfuld omdannelse til aktieselskab
og
efterfølgende børsintroduktion.
Finanstilsynet gennemførte i marts 2007 et ordinært inspektionsbesøg. Den
gennemførte inspektion betød ingen ændringer i sparekassens nedskrivninger eller
kravene til sparekassens likviditet eller solvens.
Omkring sparekassens forventninger til 2008 kan særligt fremhæves:
Der forventes et resultat før kursreguleringer, resultat af associerede
virksomheder og
skat på kr. 20 - 25 mio. - i 2007 udgjorde resultat kr. 20,4 mio.
Sparekassen forventer fortsat stigende forretningsomfang fra såvel nye som
eksisterende kunder.
Sparekassen forventer i 2008 at styrke organisationen blandt andet omkring
administration og salg/markedsføring.
I 2008 vil sparekassen foretage en udvidelse af hovedkontoret i Pandrup.
Sparekassens ordinære generalforsamling er planlagt til tirsdag den 11. marts
2008 kl. 14.00 i Jetsmark Hallen.
Er der spørgsmål eller kommentarer til årsregnskabsmeddelelsen, kan undertegnede
naturligvis kontaktes.
Med venlig hilsen
Jens Gamst Boelskifte
Sparekassedirektør
Direkte tlf. nr.: 9644 3333
Mail: jb@sparhvetbo.dk