Bang & Olufsen lydsystem i ny Audi Q5


Bang & Olufsens samarbejde med Audi bliver nu udvidet til at omfatte en helt ny
Audi-model - Audi Q5. Modellen, der er en kompakt SUV, tilbydes således med
Bang & Olufsen Sound System. 

Audi Q5 fremvises for første gang for offentligheden i forbindelse med den
in-ternationale biludstilling Beijing Motor Show, der finder sted 22.-28. april
2008. Samtidig med afsløringen af Audi Q5 annoncerer Audi og Bang & Olufsen, at
der til denne model kan tilkøbes et Bang & OIufsen Sound System. Chefen for
Bang & Olufsen Automotive, Vice President Jens Peter Zinck, er særdeles
tilfreds med det udvidede samarbejde. 

- Det har stor betydning både for samarbejdet med Audi og for den fortsatte
udvikling af Bang & Olufsen, hver gang vi kan annoncere vores tilstedeværelse i
en af Audis nye modeller, siger Jens Peter Zinck og tilføjer: 

- Der er her tale om en spændende ny grundmodel: En mellemklasse luksus-SUV.
Den ligger i et segment, som giver forhåbninger om betydelige salgstal for
modellen som sådan såvel som en god takerate (dvs. hvor mange af bil-køberne,
der vil vælge at få den leveret med Bang & Olufsen Sound Sy-stem). 

Bang & Olufsen forventer, at tilstedeværelsen i Audi Q5 vil bidrage positivt
til udviklingen i de kommende år, men det ikke ændrer forventningerne til
indevæ-rende regnskabsår, hvor Bang & Olufsen Automotive har været inde i en
positiv udvikling. Omsætningen i regnskabsårets første tre kvartaler blev
således på 81 millioner DKK mod 52 millioner DKK i samme periode sidste år,
hvilket svarer til en fremgang på 56 procent. 

Bang & Olufsens lydsystemer til biler har på kort tid oparbejdet et
førsteklasses omdømme. 

- Eksempelvis er Bang & Olufsen for nylig blevet kåret som brand nummer 1 i
kategorien Car-HiFi i det velansete magasin 'auto motor und sport's
læserundersøgelse: Best Brand 2008, siger Jens Peter Zinck.

Udover den ny Audi Q5 kan Bang & Olufsens lydsystemer fås til Audi modellerne
A8/S8, R8, Audi Q7, A5/S5 samt A4. 



Peter Thostrup
Koncerndirektør


Spørgsmål til denne meddelelse, kontakt:
Vice President, Automotive, Jens Peter Zinck, tlf.: +45 20 10 03 47.

Anhänge

bo_0718_f.pdf
GlobeNewswire