den 16. juli 2008


På investeringsforeningens ekstraordinære generalforsamling den 16. juli 2008
blev bestyrelsens genfremsatte forslag til vedtægtsændring behandlet.
Bestyrelsens fuldstændige forslag fremgik af indkaldelsen, der blev
offentliggjort i en Fondsbørsmeddelelse den 20. juni 2008. 

Den ekstraordinære generalforsamling var blevet indkaldt, fordi der på en
ekstraordinær generalforsamling den 20. juni 2008 var vedtaget den i
dagsordenen foreslåede vedtægtsændring, men der var ikke den nødvendige halvdel
af formuen repræsenteret, hvorfor det var nødvendigt at afholde endnu en
ekstraordinær generalforsamling. 

På dagens ekstraordinære generalforsamling blev bestyrelsens genfremsatte
forslag enstemmigt vedtaget, og da der på denne ekstraordinære
generalforsamling ikke er noget quorum-krav er vedtagelsen endelig.
Vedtægtsændringen kan dog først træde i kraft, når Finanstilsynets godkendelse
foreligger. 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Preben Iversen på
telefonnummer 38 14 66 10. 


Frederiksberg, den 16. juli 2008
Bestyrelsen
For Investeringsforeningen TEMA Kapital

Anhänge

forlb x-gf 20080716.pdf
GlobeNewswire