Randers, d. 1. august 2008 Fondsbørsmeddelelse vedr. ajourføring af Prospekter Sparindex har offentliggjort nye opdaterede prospekter for alle sine afdelinger. De vedtægtsændringer der blev vedtaget på årets ordinære generalforsamling i foreningen, er efterfølgende blevet godkendt af Finanstilsynet og således indarbejdet i de opdaterede prospekter. Alle de nye prospekter kan findes på vores hjemmeside www.sparindex.dk. Ændringer som er foretaget i prospekterne i Sparindex • Mulighed for at optage lån til finansiering af handler Ny lovgivning har givet mulighed for optagelse af lån til midlertidig finansiering af indgåede handler i investeringsforeninger. På ordinær generalforsamling i foreningen blev adgangen vedtaget i vedtægterne og fremgår nu også af prospekterne. • Værdiansættelse På ordinær generalforsamling i foreningen blev bestemmelsen om værdiansættelse af de underliggende papirer justeret. Præciseringen er sket tilsvarende i prospektet. • Optagelse til notering og nyt navn til Københavns Fondsbørs A/S Københavns Fondsbørs A/S er blevet ændret til OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S. • Ny bestyrelse i alle foreninger På ordinær generalforsamling i foreningen blev der valgt ny sammensætning af foreningens bestyrelse. Prospekterne er ændret i overensstemmelse hermed. Formand, professor, cand.jur. Ole Jul Bjørn og advokat Jørgen Kjældgaard er udtrådt af bestyrelsen for foreningen, mens rådmand Louise Gade og direktør i Dansk Industri Bolette Christensen er tiltrådt. • Elektronisk generalforsamling På foreningens ordinære generalforsamling blev det vedtaget at åbne op for muligheden for fremover at kunne afholde fuldstændig elektroniske generalforsamlinger i investeringsforeningen, når ny lov herom træder i kraft. Adgangen hertil beskrives tilsvarende i foreningens prospekter. • Godkendt Indeks Prospektet for afdelingen er ændret for at beskrive, at afdelingen Japan Value følger et indeks godkendt af Finanstilsynet, og dermed at der i afdelingen er mulighed for at fravige de almindelige placeringsregler i lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive investeringsformer mv. På foreningernes vegne Peter Møller Lassen Direktør ID-Sparinvest A/S tlf. 36347400
Sparindex, Fondsbørsmeddelelse vedr. ajourføring af Prospekter
| Quelle: Investeringsforeningen Sparinvest