NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København Dato: 19. august 2008 Nikolaj Plads 6 Selskabsmeddelelse nr. 10 1007 København K Selskabsmeddelelse Halvårsrapport for Nørresundby Bank - Forventningerne mere end indfriet Nørresundby Bank er kommet godt igennem 1. halvår, selvom afmatning i konjunkturerne har påvirket nogle af resultatopgørelsens poster. Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. er med 71 mio. kr. bedre end forventet. Sammenholdt med 1. halvår 2007 er resultatet 2 mio. kr. lavere. Efter positive kursreguleringer på 6 mio. kr. mod 16 mio. kr. i 2007 og nedskrivninger på udlån m.v. på 16 mio. kr. mod en indtægt på 5 mio. kr. i 2007 har banken realiseret et resultat før skat på 61 mio. kr. mod 94 mio. kr. i 2007. - Resultat før skat forrenter egenkapital med 10 % p.a. - Godt kapitalberedskab med solvens på 13,3 % mod lovens krav på 8 %. - Tilfredsstillende likviditetsberedskab med overdækning på 83 % i forhold til lovkrav. - Udlån stiger 15 %, indlån excl. pulje stiger 16 %. - Beskeden omkostningsstigning på 5 %. Med baggrund i halvårsresultatet fastholdes de allerede udmeldte forventninger om et årsresultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. i niveauet 130 - 150 mio. kr. Halvårsrapporten er vedhæftet og endvidere tilgængelig på bankens hjemmeside www.noerresundbybank.dk under " Om banken" - ""Selskabsmeddelelser". Venlig hilsen Kjeld Kolind Jensen Andreas Rasmussen Formand for bestyrelsen Bankdirektør For uddybende kommentarer henvises til direktør Andreas Rasmussen eller direktør Finn Øst Andersson på telefon nr. 98 70 33 33.