Meddelelse nr. 19/2008
Til NASDAQ OMX Copenhagen København 24. november 2008
INDKALDELSE
til ekstraordinær generalforsamling i Curalogic A/S
(CVR nr. 27 97 06 05)
torsdag den 11. december 2008 kl. 14:00
Aktionærerne i Curalogic A/S, CVR nr. 27970605, indkaldes herved til
ekstraordinær generalforsamling, der afholdes torsdag den 11. december 2008 kl.
14:00 i FUHU Konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K.
DAGSORDEN
Forslag fra bestyrelsen om likvidation af Curalogic A/S
Da det ikke er lykkedes at få reetableret en for Curalogic A/S tilfredsstillende
bioteknologisk pipeline, foreslår bestyrelsen at lade selskabet træde i
frivillig likvidation efter aktieselskabslovens kapitel 14 med henblik på, at
selskabets likvide beholdning tilbagebetales til aktionærerne.
Vedtages forslaget af generalforsamlingen, ændres § 1.1 i selskabets vedtægter
til:
”Selskabets navn er Curalogic A/S i likvidation”
ligesom § 14.1 i selskabets vedtægter ændres til:
”Selskabet tegnes af likvidator”
Forslag fra bestyrelsen om valg af likvidator
Bestyrelsen foreslår, at advokat Tomas Haagen Jensen fra advokatfirmaet
Gorrissen Federspiel Kierkegaard vælges til likvidator.
---o0o---
Selskabets nuværende aktiekapital udgør nominelt DKK 28.240.074,50 fordelt på
aktier á DKK 0,50 eller multipla heraf. Hvert nominelt aktiebeløb på DKK 0,50
giver én stemme. Stemmeret tilkommer adgangsberettigede aktionærer, som har
ladet deres aktier notere i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret
erhvervelsen. Aktionærer, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke
udøve stemmeret på de pågældende aktier på generalforsamlingen, medmindre
aktierne er noteret i aktiebogen, eller at aktionæren har anmeldt og
dokumenteret sin erhvervelse forud for indkaldelsen, jf. vedtægternes § 9.1.
Til vedtagelse af forslaget under dagsordenens pkt. 1 kræves i henhold til
aktieselskabsloven, at beslutningen tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af
de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital. Til vedtagelse af forslaget under dagsordenens
pkt. 2 kræves i henhold til vedtægternes § 10.1 simpelt flertal.
---o0o---
Senest otte dage før generalforsamlingen vil dagsordenen og de fuldstændige
forslag blive fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor. De
fuldstændige forslag kan endvidere rekvireres på selskabets hjemmeside
www.curalogic.dk under “Investor Relations”.
Adgang til og stemmeret på generalforsamlingen har enhver aktionær, såfremt
aktionæren senest fem kalenderdage forud for generalforsamlingens afholdelse har
løst adgangskort. Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på
generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af
aktionæren udpeget tredjemand, der deltager på generalforsamlingen.
Fuldmagtsblanket til afgivelse af stemmer kan indhentes hos VP Investor Services
A/S eller ved henvendelse til selskabet. Eventuelt udbytte samt
likviditetsprovenu udbetales via Værdipapircentralen til aktionærernes konti i
egne depotbanker, hvorigennem de finansielle rettigheder således udøves, jf.
aktieselskabslovens § 73, stk. 5, 2. pkt.
Bestyrelsen for Curalogic A/S
Indkaldelsen offentliggøres tirsdag den 25. november 2008 i Berlingske Tidende.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Bestyrelsesformand Jakob Schmidt Tlf. +45 20 22 68 60
Økonomidirektør Helle Busck Fensvig Tlf. +45 99 99 24 03
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn om selskabets fremtidige
økonomiske udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske
kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger,
som efter selskabets overbevisning er rimelige på nuværende tidspunkt, men som
senere kan vise sig at være fejlagtige.