Meddelelse nr. 34-08/ København, 17. december 2008 - TopoTarget påbegynder nu rekruttering af patienter til registreringsstudiet til behandling med belinostat af kræftsygdommen Perifert T-Celle Lymfom (PTCL) - København, Danmark, 17. december 2008 - TopoTarget A/S (OMX: TOPO) har i dag meddelt, at der nu er åbent for inklusion af patienter til behandling med belinostat i et pivotalt studie med henblik på registrering af belinostat som enkeltstofbehandling til patienter med PTCL, som er en blodkræftsygdom. PTCL er forbundet med en dårlig prognose. Studiet vil omfatte ca. 120 patienter. TopoTarget har indgået en aftale om en Special Protocol Assessment (SPA) med de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) om udformningen af undersøgelsen. Endvidere har FDA tildelt Fast Track status til udviklingen af belinostat i denne indikation, hvilket understøtter TopoTargets strategi om hurtigt at få produktet på markedet. Der findes i dag ingen godkendt standardbehandling specifikt af PTCL. “Vi er stolte over at kunne offentliggøre igangsættelsen af dette første registreringsstudie med belinostat. PTCL er en sygdom med en dårlig prognose, som der ikke findes nogen specifik godkendt behandling imod,” udtaler professor Peter Buhl Jensen, MD, administrerende direktør for TopoTarget. “I overensstemmelse med vores kliniske udviklingsplan er dette det første skridt på vejen til at føre belinostat på markedet så hurtigt som muligt. Samtidig gør vi de tiltag, der er nødvendige for at bringe belinostat på markedet i større indikationer - som f.eks. solide tumorer i kombinationsbehandling- for fuldt ud at drage fordel af belinostats kliniske og kommercielle potentiale”. TopoTarget A/S For yderligere information kontakt venligst: Peter Buhl Jensen Telefon +45 39 17 94 99 Administrende direktør Mobil +45 21 60 89 22