2009


Nasdaq OMX, Den Nordiske Børs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007  København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2009

Aalborg, den 01. april 2009

Resultat af ordinær generalforsamling - KapitalPleje A/S

Der blev den 31. marts 2009 afholdt ordinær generalforsamling i KapitalPleje
A/S med nedenstående dagsorden. 

Resultatet af generalforsamlingens behandling af de enkelte dagsordenspunkter
er påført under de enkelte dagsordenspunkter: 

Dagsorden:

1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
Bestyrelsens beretning blev fremlagt af bestyrelsens formand Knud Wæde Hansen.
Beretningen blev taget til efterretning. 

2.	Kommentar til udviklingen i 2008 ved Adm. Direktør Lasse Nyby Spar Nord Bank.

3.	Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt
beslutning om decharge til bestyrelse og direktion. 
Direktør Henrik Bærtelsen gennemgik og kommenterede årsrapporten. Årsrapporten
blev godkendt og der blev meddelt decharge til bestyrelsen og direktion. 

4.	Bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab.
Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at der ikke udbetaltes udbytte
for 2008, og at selskabets resultat efter skat på -628,4 mio. kr. blev overført
til egenkapitalen. 
Bestyrelsens forslag blev vedtaget.

5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.
På valg var bestyrelsesmedlemmerne Hans Chr. Ledet og Helle M. Breinholt som
begge ønskede genvalg. Jan Gerhardt ønskede at udtræde af bestyrelsen, selvom
hans valgperiode på to år først udløber til næste år. Bestyrelsen havde i
indkaldelsen til generalforsamlingen foreslået, at bestyrelsen blev reduceret
til 4 medlemmer, men ændrede på genforsamlingen forslaget, da der i mellemtiden
var indkommet forslag om at Ole Steffensen opstillede til bestyrelsen.
Generalforsamlingen besluttede, at bestyrelsen fortsat skal bestå af fem
medlemmer med genvalg af Hans Chr. Ledet og Helle M. Breinholt for en toårig
periode og valg af Ole Steffensen som nyt bestyrelsesmedlem for en etårig
periode. 

6.  Valg af selskabets revisor, som skal være statsautoriseret, for tiden
indtil næste generalforsamling. 
KPMG blev genvalgt som revisor.

7.  Eventuelt.

På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Knud Wæde Hansen
genvalgt til formand og Hans Chr. Ledet som næstformand. 

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34
40 03. 


Med venlig hilsen
KapitalPleje A/S

Knud Wæde Hansen		Henrik Bærtelsen
Formand 			Direktør

Anhänge

fb 092008 resultat gf 2009 kap.pdf
GlobeNewswire