Til redaktionen København, 28. april 2009 Nye bestyrelsesmedlemmer i Øresundsbro Konsortiet Ved dagens generalforsamling i Øresundsbro Konsortiet blev to nye bestyrel- sesmedlemmer valgt. Samtidig forlod næstformand og tidligere formand, direk- tør Jens Kampmann, bestyrelsen efter 17 år. Ny næstformand i Øresundsbro Konsortiets bestyrelse bliver direktør Henning Kruse Petersen. Han blev samtidig valgt til ny bestyrelsesformand på dagens generalforsamling i Sund og Bælt. Det statslige, danske ejerselskab Sund og Bælt Holding A/S udpegede Jørgen Elikofer, sekretariatschef i Dansk Metal, som nyt bestyrelsesmedlem. Det statslige, svenske ejerselskab SVEDAB AB udpegede Gunnar Björk som bestyrelsesmedlem efter Ingemar Skogö. Gunnar Björk har været landsformand og medlem af Riksdagen for Centerpartiet og er nu blandt andet formand i Ar- landabanens bestyrelse. Bestyrelsen i Øresundsbro Konsortiet består af otte medlemmer. Fire indstilles af den danske ejer, og fire indstilles af den svenske ejer. Posterne som formand og næstformand skifter hver andet år mellem Danmark og Sverige. Øvrige danske medlemmer af bestyrelsen er direktør Carsten Koch og ejen- domsmægler Pernille Sams. Øvrige svenske medlemmer er generaldirektør for Tullverket Karin Starrin (formand), forhenværende direktør Elisabet Annell og Lars Christiansson, som er administrerende direktør i SVEDAB AB. Eventuelle spørgsmål besvares af Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør Caroline Ullman-Hammer på telefon 33 41 60 00. Med venlig hilsen Øresundsbro Konsortiet Informationsafdelingen Tlf. 33 41 61 16