Deadline Games A/S - Fondskode DK0060021962 København, den 30. april 2009
First North Meddelelse nr. 6-2009
Forløb af ordinær generalforsamling
Til aktionærerne i Deadline Games A/S
Den 30. april 2009 afholdtes ordinær generalforsamling i Deadline Games A/S,
CVR-nr. 19320197, Fabrikmestervej 4-6, 1437 København K.
Dagsorden var som følger:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
3. Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport
5. Valg af bestyrelse. Bestyrelsen foreslår genvalg af Carsten Lønfeldt,
Christian Jørgensen og Hans Abildstrøm. Med hensyn til de pågældendes
ledelseshverv i andre danske aktieselskaber henvises til årsrapporten 2008
6. Valg af revisor. Bestyrelsen anbefaler genvalg af Deloitte som revisor
7. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer
Ad 1) Valg af dirigent
Til dirigent valgtes Hans Abildstrøm, der takkede for valget og konstaterede af
generalforsamlingen var varslet korrekt og rettidigt i henhold til selskabets
vedtægter.
480.368 aktier og stemmer - svarende til 33,8% - var repræsenteret på
generalforsamlingen ved deltagelse samt fuldmagt til bestyrelsen.
Ad 2) Bestyrelsens beretning
Bestyrelsens formand Carsten Lønfeldt redegjorde for driften og væsentlige
begivenheder i 2008, regnskabet for året samt forventninger til fremtiden. Der
var lejlighed til at stille spørgsmål blandt de fremmødte aktionærer.
Ad 3) Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
Den forelagte årsrapport blev godkendt enstemmigt af generalforsamlingen.
Ad 4) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til
den godkendte årsrapport
Bestyrelsens forslag om at overføre årets resultat (underskud) til næste år blev
vedtaget enstemmigt.
Ad 5) Valg af bestyrelse
Til bestyrelsen genvalgtes Carsten Lønfeldt, Christian Jørgensen og Hans
Abildstrøm.
Ad 6) Valg af revisor
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens anbefaling af Deloitte som fortsættende
revisor
Ad 7) Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer
Ingen forslag til dette punkt var indkommet ved fristens udløb
Med venlig hilsen
Deadline Games A/S
Bestyrelsen
Yderligere information
Kontakt venligst administrerende direktør Chris Mottes.
Deadline Games A/S
Fabrikmestervej 4-6
DK-1437 København K
Telefon +45 33 13 12 75
Telefax +45 33 13 12 85
Certified Adviser (indtil 1/5-2009):
Korral Partners A/S
Kongens. Nytorv 26, 4.
DK-1050 København K
Telefon: +45 39 66 66 66
Telefax: +45 39 66 66 00
Forløb af ordinær generalforsamling
| Quelle: Deadline Games