NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6, Postboks 1040
DK-1007 København K
Dato 7. maj 2009
Udsteder SmallCap Danmark A/S
Kontaktpersoner Jens Erik Høst
Antal sider 2
Børsmeddelelse nr. 17.2009, Forløb af ekstraordinær generalforsamling
Torsdag den 7. maj 2009 kl. 14.00 afholdtes ekstraordinær
generalforsamling i SmallCap Danmark A/S, (CVR-nr. 39703416), hos
Advokatfirmaet Horten A/S, Ved Stranden 18, 1012 København K.
Advokat Casper Moltke blev udpeget som dirigent og med
generalforsamlingens tilslutning konstaterede han
generalforsamlingens lovlighed og beslutningsdygtighed.
Repræsenteret på generalforsamlingen var 54% af selskabets
cirkulerende aktiekapital.
Dagsorden var som følger:
1. Behandling af forslag fremsat af bestyrelsen
(a) Forslag om at optage bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide
selskabets aktiekapital
(b) Forslag om at optage bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe
beslutning om udstedelse af konvertible obligationer
(c) Forslag om at optage bemyndigelse til bestyrelsen til
at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner
(d) Forslag om ændring af selskabets vedtægter vedrørende
indkaldelse til generalforsamling
2. Eventuelt
Forslagene 1(a), (b), (c), (d) var til behandling på selskabets
ordinære generalforsamling d. 20. april 2009, hvor forslagene blev
vedtaget med mere end 2/3 af de afgivne stemmer såvel som af den
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Forslagene kunne dog
ikke vedtages endeligt da 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital
ikke var repræsenteret på generalforsamlingen.
Endelig vedtagelse af forslagene krævede at 2/3 af såvel de på den
ekstraordinære generalforsamling afgivne stemmer som af den
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemte for forslagene
uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse.
Forslagene blev enstemmigt endeligt vedtaget.
Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S
Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst
Formand for bestyrelsen Adm. direktør
Børsmeddelelse nr. 17.2009, Forløb af ekstraordinær generalforsamling
| Quelle: Ennogie Solar Group A/S