Guava A/S meddeler hermed, at administrerende direktør Brian Mertz Pedersen fratræder sin stilling som administrerende direktør med virkning fra dags dato. Posten overtages af nuværende chief operating officer Nils Carlsson. Brian Mertz Pedersen fortsætter som konsulent for selskabet i en periode på seks måneder og vil i den tid assistere med overdragelsen til Nils Carlsson. Efter seks år med rivende udvikling på search markedet, børsnotering og siden opkøb og fusionen af 12 selskaber vil Brian Mertz Pedersen søge nye udfordringer. Nils Carlsson har været i Guava siden 2006, hvor han kom fra en stilling som markedsdirektør i Telenor AB. I Guava har Nils Carlsson primært haft ansvar for den daglige drift i Sverige og i det seneste år bistået med driften af Guava i Sverige, Danmark og UK. Brian Mertz Pedersens beslutning om at ophøre sit virke i Guava sker i overensstemmelse med bestyrelsen og formand Ole Sigetty. Bestyrelsesformand Ole Sigetty, Guava A/S: ”Bestyrelsen støtter Brian Mertz Pedersen i sin beslutning om at træde ud af Guava. Brian har været en dygtig og dynamisk direktør for selskabet. Han startede virksomheden op fra bunden og har haft en stor andel i succesen med at udvikle Guava til et internationalt selskab. Nu er tiden kommet til at konsolidere forretningen yderligere - både i Norden og på de europæiske markeder. Her er Nils Carlsson med sine 13. Års ledererfaring et fremragende kort. Jeg har i de sidste 3 år lært Nils at kende som en meget dedikeret og respekteret leder, der opnår de resultater, som han sætter sig for. Jeg er overbevidst om, at Guava vil opnå fine resultater med Nils som CEO” Administrerende direktør Brian Mertz Pedersen, Guava A/S: ”Jeg ser tilbage på de snart seks år i Guava med stor glæde, men er nu klar til at prøve noget nyt. Udviklingen af Guava A/S startede med etableringen af Danmark Online og opkøbet af Notabene.net, hvor vi med iværksættergejst og stort tempo byggende en virksomhed op fra 3 til 139 medarbejdere, som var banebrydende på området for søgemaskineoptimering og online marketing. Notabene.net var også den første virksomhed inden for sin branche til at blive noteret på børsen og selskabets omsætning er steget fra nul for seks år siden til DKK 177 mio. i seneste regnskabsår.” ”I mange år holdt Notabene.net positionen som førende på markedet, og da konkurrencen tilspidsede gik vi offensivt til værks og realiserede Nordens største online marketingselskab med fusionen af 12 selskaber i Guava A/S. Jeg glæder mig over at have været med til denne proces og efter seks år føler jeg, at min energi nu skal investeres i nye udfordringer. Jeg vil dog følge udviklingen af Guava tæt og beholde min nuværende aktiepost, da jeg forsat har stor tiltro til denne branche og tror på at Guava vil komme styrket ud af den økonomiske krise vores samfund oplever i denne tid” Med venlig hilsen Ole Sigetty Bestyrelsesformand Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Guava A/S Horwath Revisorerne (Godkendt Rådgiver) Amaliegade 3-5 Strandvejen 58 DK-1256 København K DK-2900 Hellerup Ole Sigetty Søren Jonassen Bestyrelsesformand Statsautoriseret Revisor Tlf.: 33 13 33 44 Tlf.: 39 29 25 00 Mail : ir@guava.com Mail: s.jonassen@revisor.com