Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar - 30. september 2009, hvorfra følgende kan fremhæves: § Foreningen opnåede i årets tre første kvartaler et afkast på 38,1% og et nettoresultat på 47,3 mio. kr. Til sammenligning er foreningens benchmark (KFMX) i perioden steget med 25,6%. § I 3. kvartal opnåede foreningen et afkast på 19,1% og et nettoresultat på 30,0 mio. kr. KFMX steg i 3. kvartal med 16,1%. § Foreningen har igennem kvartalet opretholdt en likviditetsandel noget under 10% for at udnytte det positive marked. § De investeringer, der har bidraget mest til kvartalsresultatet, er investeringerne i FLS, DSV og Solar. § Medlemmernes formue udgjorde d. 30. september 2009 153,9 mio. kr., svarende til en indre værdi pr. andel på 6.964 kr. mod 5.043 kr. pr. andel ved årets start. § Det er ledelsens vurdering, at aktiemarkedet vil fortsætte den positive trend om end med reduceret styrke. Dette understøttes af faldende risikopræmier, hurtige og kraftige omkostningstilpasninger i virksomhederne og en overvægt af gode makroøkonomiske nøgletal. Mens vi ser positivt på den langsigtede udvikling, er vi dog mindre sikre på udviklingen den resterende del af året. Vi hælder dog mest til, at niveauet ultimo 2009 vil overstige det nuværende. Med venlig hilsen Investeringsforeningen SmallCap Danmark Jan O. Frøshaug Christian Reinholdt Formand for bestyrelsen Direktør
Delårsrapport 1. jan. - 30. sept. 2009 for Investeringsforeningen SmallCap Danmark
| Quelle: Investeringsforeningen SmallCap Danmark