Selskabsmeddelelse nr. 2010-01 1. februar 2010
Oticons førende position inden for avancerede høreapparater cementeres af
Oticon Agil, selskabets næste generation af trådløse high-end-høreapparater
Med lanceringen af Oticon Agil, som er Oticons nye generation af trådløse
Premium-høreapparatfamilie, introducerer selskabet nu det mest avancerede
signalbehandlingskoncept nogensinde. Den nye produktfamilie sætter nye
standarder for afhjælpning af høretab ved at bringe taleforståelse i støjende
omgivelser op på et nyt niveau og samtidig give den hørehæmmede mere energi til
at reflektere, huske og agere.
Den globale lancering af Agil i starten af marts 2010 vil være den mest
omfattende produktintroduktion fra Oticon til dato. Med Agil-familien adresserer
Oticon det bredeste spektrum af høretab og præferencer, hvad angår styles, og
tilbyder samtidig en lang række avancerede funktionaliteter og fordele for
slutbrugeren:
Uforlignelig taleforståelse i støjende omgivelser
Den kognitive indsats, der er nødvendig for at forstå tale, reduceres markant og
giver brugeren mere energi til at reflektere, huske og agere
Den lyd, der streames trådløst, forbedres ved åbne tilpasninger og udbygges med
3D-lyd
Nye audiologiske koncepter: Speech Guard, Spatial Sound 2.0 og Connect [+]
Ny RISE II-signalbehandlingsplatform med dobbelt så hurtig databehandling som
RISE-platformen
Ny, meget kosmetisk attraktiv miniRITE, som er 30 % mindre end Epoq
Ny Power CIC, der gør det muligt at tilpasse brugere med kraftige høretab med
meget små individuelt tilpassede løsninger
Meget fleksibel RITE-højttalerløsning, der med et og samme apparat gør det
muligt at adressere milde til kraftige høretab
To familier: Oticon Agil og Oticon Agil Pro
Det bredeste tilpasningsområde og udvalg af styles, der nogensinde er lanceret
under ét brand:
RITE/RITE Power, BTE/BTE Power, CIC/CIC Power samt yderligere
individuelle styles og tilpasningsmuligheder
Fuldt ud ConnectLine-kompatibel
Til Oticon Agil er der udviklet tre nye audiologiske koncepter, der bevarer de
naturlige karakteristika
i tale og samtidig forbedrer lydkvaliteten, således at
hjernen skal bruge færre ressourcer på at lytte. Resultatet er, at slutbrugeren
får frigivet energi til at koncentrere sig om andre vigtige opgaver som fx
social interaktion.
Spatial Sound 2.0 bevarer de naturlige, akustiske signaler, som hjernen har
behov for i organiseringen af lydmiljøet. Speech Guard bevarer signalets fine
modulation og detaljer - selv i omgivelser hvor lydniveauet hurtigt ændrer sig,
eller hvor hørbarheden af dæmpede lyde er en udfordring for konventionelle
systemer. Connect [+] forstærker brugerens opfattelse af bas- eller
lavfrekvenslyde ved at tilføje dybde og rumfornemmelse, når brugeren lytter til
musik, der streames ind i høreapparaterne.
Agil-familien vil være tilgængelig i to prispunkter, Oticon Agil Pro og Oticon
Agil, og vil dække markedets store behov for de mest avancerede høreapparater.
"Med Oticon Agil har vi stort set forbedret samtlige avancerede
funktionaliteter, der allerede findes i Oticon Epoq. Næsten tre års erfaringer
med trådløs audiologi og trådløs forbindelse har givet os værdifuld indsigt og
har sat os i stand til at introducere en markant bedre høreløsning. Jeg
forventer, at Oticon Agil vil være en vigtig bidragyder til væksten og vil øge
William Demant Holdings markedsandel,"
siger Niels Jacobsen, adm. direktør i
William Demant Holding.
I forbindelse med den kommende amerikanske høreapparatkongres AudiologyNOW!
(AAA), der finder sted den 14. til 17. april 2010 i San Diego i Californien, vil
selskabet være vært ved en præsentation for investorer, analytikere og
journalister. Arrangementet vil finde sted torsdag den 15. april 2010 kl. 15.00
(lokal tid) på San Diego Marriott Hotel and Marina, som ligger ved siden af San
Diego Convention Center. Præsentationen forventes at ville vare to timer og vil
give deltagerne større indsigt i Oticon Agil og andre af koncernens produkter
samt en generel orientering om høreapparatindustrien. Tilmelding til
præsentationen kan ske ved henvendelse til Tine Ribergaard på telefon +45 3913
8366 eller tij@demant.dk.
Yderligere information:
Telefon +45 3917 7100
www.demant.dk
Kontaktperson:
Adm. direktør Niels Jacobsen
Øvrige kontaktpersoner:
Finans- og IR-chef Stefan Ingildsen
IR Manager Søren B. Andersson
Appendix - Yderligere information om Oticon Agil
Med Oticon Agil har Oticon taget endnu et markant skridt i bestræbelserne på at
skabe audiologi, der lægger sig tæt op ad den naturlige behandling af lyd, der
foregår i det menneskelige høresystem (hjernen og ørerne). Det anerkendte
koncept i Oticons trådløse produkter, hvis formål det er at bevare naturligt
forekommende lydes rumlige egenskaber, som oftest tilsidesættes i konventionelle
høreapparater, er nu blevet udbygget med et lige så banebrydende koncept kaldet
Speech Guard. Det fascinerende ved Speech Guard er, at denne teknologi i en
hvilken som helst situation bevarer karakteristiske talelyde bedre end nogen
anden kendt teknologi. Signalets gengivelseskvalitet (lydkvaliteten) er
altafgørende. Konventionelle systemer og ibrugtagning af frekvenskomprimerende
strategier er begge eksempler på manipulation, der forvrænger og ødelægger
signalets gengivelseskvalitet.
Speech Guard er baseret på en helt ny trådløs platform, som behandler data
dobbelt så hurtigt som Oticon Epoq, samt en ny processeringskerne, der er helt
unik for Oticon Agil. Med så stor signalbehandlingskapacitet er det nu muligt at
foretage en helt ny type lydbehandling, hvor gengivelseskvaliteten
(lydkvaliteten) bevares i et hidtil uset omfang.
Forskningen har længe været opmærksom på, at for at reducere den hørehæmmedes
indsats i lyttesituationer - og dermed revolutionere taleforståelsen - er det
altafgørende, at man bevarer så meget af det originale signal som muligt. Ud
over taleforståelse har forskerne identificeret den
hørehæmmedes indsats i
lyttesituationer som et næste vigtigt område, hvor forbedringer er påkrævet.
Indsatsen i lyttesituationer er direkte relateret til den hørehæmmedes kognitive
kompetence og dermed evnen til at være socialt aktiv. Dette er dybest set, hvad
Oticon Agil muliggør. Agil bringer ikke blot taleforståelse op på et nyt niveau,
men gør det også så meget lettere for
den hørehæmmede at lytte og forstå.
Med introduktionen af Spatial Sound 2.0 er der i Oticon Agil også sket
betydelige forbedringer
i Spatial Sound-konceptet. Og med tilføjelsen af et
system, der skal kontrollere den rumlige støj, har Oticon øget den
produktmæssige ydeevne i relation til rumlighed og dermed bekræftet sin ledende
rolle ved at anvende trådløs teknologi til at skabe ægte værdi for slutbrugeren.
Dette bekræftes også, når vi taler om streaming af lyd, idet der er introduceret
to nye lydfunktionaliteter, som specifikt er beregnet til at skabe en naturlig
lytteoplevelse. Oticon Agil er fuldt ud ConnectLine-kompatibel.
Oticon Agil dækker høretab på op til 110 dB. Når Agil lanceres, vil familien
være tilgængelig i BTE/
BTE Power, RITE/RITE Power, CIC/CIC Power samt en række
andre individuelle styles og fittingløsninger. Mest bemærkelsesværdig er dog den
nye miniRITE, som er 30 % mindre end Epoq, fuldstændigt trådløs og usynlig bag
øret. Apparatet findes i tre udgaver, der dækker fra milde til meget store
høretab, og indeholder naturligvis alle de nye audiologiske funktionaliteter.
Navnet
Agil kommer fra det latinske ord agilis eller agile på engelsk. Definitionen på
agil er fleksibel, energisk, kvik, kompetent og aktiv, men har også mange andre
positive betydninger. Det vigtigste resultat af den avancerede audiologi i
Oticon Agil er, at brugeren bliver sat i stand til at tage aktivt del i og være
mere agil i samtaler.