Delårsrapport for 1. kvartal 2010


Resumé
• Nettoresultatet i 1. kvartal blev som ventet et underskud på DKK 0,6 mio. før
indregning af værdiregulering i Danionics Asia på DKK 0,2 mio. 
• Forventningerne til hele året er uændret et underskud på DKK 2-3 mio. før
indregning af andelen af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia. 
• Danionics har i 1. kvartal afholdt omkostninger på vegne af Danionics Asia
for DKK 0,2 mio. 
• Danionics har i dag gennemført en rettet emission til Surplus Enterprise
Ltd., Hong Kong. 

Resultatet i 1. kvartal 2010
Danionics fik i 1. kvartal som ventet et underskud på DKK 0,6 mio. før
indregning af nedskrivning på lånekapital til Danionics Asia på DKK 0,2 mio.
Nedskrivningen svarer til de salgs- og markedsførings¬omkostninger, som
Danionics har afholdt på vegne af Danionics Asia i 1. kvartal. Bortset fra
nedskriv¬ningen ligger resultatet for 1. kvartal 2010 på samme niveau som
resultatet for 1. kvartal 2009. 

Lånekapital til Danionics Asia er bogført til DKK 0, hvilket er uændret i
forhold til ved udgangen af 1. kvartal 2009. 

Likvide beholdninger udgør DKK 5,6 mio. Egenkapitalen udgør DKK 6,5 mio. ved
udgangen af 1. kvartal 2010 mod DKK 7,3 mio. ved udgangen af 2009. Reduktionen
i egenkapitalen svarer til periodens nettoresultat. 

Joint-Venturets drift  
Salget af batterier i blue tooth markedet har været skuffende. 

Selskabet har derfor besluttet sig til at udvikle yderligere et markedssegment
med noget større batterier. Man vil samtidig fastholde den øvre ende af blue
tooth markedet, hvor kunderne er villige til at betale for høj kvalitet og
sikkerhed samt certificeret produktion. 

Der gennemføres en betydelig effektivisering i fabrikken, herunder installation
af mere halvautomatisk og automatisk produktionsudstyr og forbedring af
processer. Det har ført til et markant fald i antallet af timer per 1.000
producerede batterier og omkostningsbilledet som procent af salgsindtægterne er
ligeledes faldende. 

Selskabet gennemførte 26. april 2010 en rettet emission til Surplus Enterprise
Ltd., Hong Kong, et selskab i GP Batteries Gruppen. Provenuet efter fradrag af
omkostninger lånes til joint venture selskabet Danionics Asia Ltd. GP Batteries
Gruppen indskyder et tilsvarende beløb. Denne styrkelse af kapitalgrundlaget
skal sikre joint venturet's drift de næste 6 måneder. 

Denne aftale bekræftedes på et bestyrelsesmøde i joint venture selskabet
Danionics Asia i London den 25. april 2010. 

Forventninger til 2010
Danionics' forventninger til 2010 er uændrede fra årsrapporten, der blev
fremlagt 11. marts 2010. Årets resultat for 2010 vil være påvirket af
markedsførings- og salgsomkostninger vedrørende joint venturet samt
administrationsomkostninger på ca. DKK 2,5 mio. Samlet forventer Danionics
derfor et underskud i niveauet DKK 2-3 mio. efter renteindtægter men før
indregning af andelen af årets resultat eller værdiregulering i Danionics Asia
Ltd. 

Derudover kan der fortsat blive tale om salgsindtægter, hvis den salgsindsats,
der udføres af Danionics A/S, resulterer i ordreindgang. 

Danionics A/S forventes at have tilstrækkelig kapital til at videreføre sine
aktiviteter de kommende 12 måneder. 






Yderligere information:
Henning O. Jensen, administrerende direktør, tlf. +45 70 23 81 30

Anhänge

danionics nr 04-2010 q1_dk.pdf