NunaMinerals gennemfører fuldtegnet rettet emission


Nuuk, 12. maj 2010
Meddelelse nr. 11/2010
           Side 1 af 2

Denne meddelelse må ikke frigives, offentliggøres       
eller distribueres i USA, Canada, Australien eller Japan

NUNAMINERALS GENNEMFØRER FULDTEGNET RETTET
EMISSION                                  

NunaMinerals meddelte den 12. april 2010, at selskabets bestyrelse overvejede   
mulighederne for indenfor den nærmeste fremtid at gennemføre en rettet emission 
til en begrænset kreds af udvalgte investorer på op til 9,99% af selskabets     
aktiekapital som følge af en positiv udvikling indenfor flere af selskabets     
efterforskningsprojekter.                                                       

På den baggrund har NunaMinerals i dag den gennemført en rettet emission, som   
blev fuldtegnet med 106.690 stk. nye aktier à nominelt 100 DKK ('Nye Aktier')   
til kurs 225 DKK pr. aktie. NunaMinerals tilføres hermed et bruttoprovenu på    
24,0 mio. DKK.                                                                  

De rettigheder, der relaterer sig til de Nye Aktier, herunder stemmerettigheder 
og ret til udbytte, indtræder fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens           
registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De Nye Aktier giver ret til    
fuldt udbytte for regnskabsåret 2010.                                           

Efter gennemførelse af kapitalforhøjelsen på nominelt 10.669.000 DKK vil        
NunaMinerals' aktiekapital udgøre nominelt 117.430.600 DKK fordelt på 1.174.306 
aktier à nominelt 100 DKK.                                                      

Afregning og betaling for de Nye Aktier forventes at finde sted den 19. maj     
2010.                                                                           

De Nye Aktier forventes optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den   
20. maj 2010 under ISIN-koden for de eksisterende aktier (DK0016190986) efter   
registreringen af aktiekapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og   
sammenlægningen af den midlertidige ISIN kode DK0060230613 med den eksisterende 
ISIN-kode i VP Securities. Den midlertidige ISIN- kode vil ikke blive optaget   
til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, idet den alene vil
blive registreret i VP Securities til brug for tegning af de Nye Aktier.        

”Vi er meget tilfredse med kapitalrejsningen samt den tillid investorerne har   
vist os. Provenuet fra emissionen øger NunaMinerals' muligheder for at sikre en 
yderligere værditilvækst af vores projektportefølje, herunder                   
Vagar-guldprojektet, Inglefield Land-jernprojektet og NunaMinerals'             
guldprojekter i Nuuk-området,” udtaler Ole Christiansen, direktør i             
NunaMinerals.                                                                   

Aktiviteterne i Nuuk-guldprovinsen i 2010 og i de efterfølgende år forventes    
finansieret af selskabets partner, Nuukfjord Gold Ltd., i henhold til en joint  
venture-aftale.                                                                 

YDERLIGERE OPLYSNINGER:                                                         
Anton Christoffersen, bestyrelsesformand, telefon: +299 32 52 10, mobil: +299 55
52 10 Ole Christiansen, adm. direktør, telefon: +299 36 20 01, mobil: +299 55 18
57                                                                              

OM NUNAMINERALS                                                                 
NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter    
guld og andre ædel- og basismetaller.                                           

Selskabet er med sin forankring i Grønland velpositioneret til at udnytte       
mineralpotentialet i et af de sidste uudforskede områder i verden. Den          
grønlandske undergrund rummer mange ligheder med geologien i store minelande som
Canada, Sydafrika og Australien, hvor der findes betydelige mineralforekomster  
af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber.                                        

Selskabet har etableret partnerskaber med blandt andet verdens næststørste      
mineselskab, Rio Tinto.                                                         

I juni 2009 indgik selskabet partnerskab med det Vancouver-baserede selskab,    
Nuukfjord Gold Ltd, vedrørende den fortsatte efterforskning og udvikling af Nuuk
Guld Distrikt som indeholder 2 fremskredne efterforskningsprojekter, nemlig     
Storø guldforekomsten samt Qussuk guldprojektet. Indgåelse af partnerskaber, som
kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk kompetence i udviklingen af         
selskabets efterforskningsprojekter, er et central element i NunaMinerals'      
forretningsmodel.                                                               

NunaMinerals påbegyndte sine aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk,      
Grønland.                                                                       

Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under symbolet ”NUNA”.

For mere information besøg vores hjemmeside www.nunaminerals.com.

Meddelelsen rummer fremadrettede udsagn om NunaMinerals' fremtidige økonomiske  
udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger, 
og som kan vise sig ikke at være korrekte. Meddelelsen udgør ikke et tilbud om  
at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe nogen af de udbudte aktier i
noget retsområde eller over for nogen person, hvor eller i relation til hvem det
er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Meddelelsen må ikke frigives,        
offentliggøres eller distribueres i USA, Canada, Australien eller Japan.        
Potentielle investorer bør i øvrigt søge professionel investeringsrådgivning og 
undersøge de relevante risici og juridiske forhold, herunder skatteforhold, der 
måtte være relevante i forbindelse med erhvervelse af aktierne.                 

Page 2 of 2
GlobeNewswire