Selskabsmeddelelse nr. 8 2010/11
København, den 15. december 2010
Delårsrapport for perioden 1. august 2010 - 31. oktober 2010
Resultat for 3. kvartal 2010/11 udgør DKK 0,7 mio. Egenkapitalen udgør DKK 809
mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 16.943.
Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og
godkendt Selskabets delårsrapport for perioden 1. august 2010 - 31. oktober
2010. Delårsrapporten er urevideret og har følgende hovedpunkter:
* Periodens nettoresultat blev DKK 0,7 mio. Investeringer i private equity
fonde er nedskrevet med DKK 0,1 mio., og beholdningen af børsnoterede aktier
i private equity selskaber, som i regnskabsperioden er afviklet, har givet
et positivt afkast på i alt DKK 3,1 mio. Resultat af finansielle poster blev
netto DKK -0,5 mio.
* Kapitalandele i private equity fonde udgør DKK 597 mio., og SPEAS'
udestående investeringstilsagn udgør ca. DKK 345 mio., som fondene kan
investere i nye virksomheder over de kommende år. I 3. kvartal 2010/11 har
SPEAS indbetalt netto DKK 61 mio. til private equity fondene i henhold til
de afgivne investeringstilsagn.
* Derudover har SPEAS DKK 211 mio. indlån i danske pengeinstitutter.
* Egenkapitalen udgjorde pr. 31. oktober 2010 DKK 809 mio. svarende til en
indre værdi pr. aktie på DKK 16.943 mod en børskurs pr. 14. december 2010 på
DKK 10.800.
* I regnskabsårets 3. kvartal har SPEAS købt yderligere 94 stk. egne aktier
for i alt DKK 1,0 mio., idet aktiekursen vurderes attraktiv sammenlignet med
Selskabets øvrige investeringsalternativer.
* SPEAS forventer uændret et resultat for indeværende regnskabsår, der slutter
den 31. januar 2011, i niveauet DKK 40 mio. til DKK 50 mio. Årets resultat
vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder.
Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30
Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S
Jens Erik Christensen Ole Mikkelsen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
[HUG#1472698]