SKAGENs aktiefonde vil d. 31. december anvende slutkurser til beregning af årets sidste fondskurser. Derved sikrer vi, at det årlige afkast – og det variable honorar – er baseret på den endegyldige udvikling, når alle markeder er lukket.
Anvendelsen af slutkurser for både aktier, indekser og valutaer betyder, at fondskurserne for SKAGEN Vekst, SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki først vil være tilgængelige mandag d. 3. januar.
D. 3. januar bliver kurserne for vores aktiefonde offentliggjort to gange. De beregnes første gang for 31. december og vil være tilgængelige kl. 11-12. Anden beregning er for 3. januar og vil være tilgængelig senest kl. 19.
Aktiefondene SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki har 1. november ændret tidspunktet for kursfastsættelse. Deres fondskurser er fra denne dato blevet fastsat samme dag og har været tilgængelige senest kl. 19. Vi fraviger altså denne praksis i forbindelse med nytåret for at sikre anvendelsen af årets slutkurser.
Praksis i SKAGEN Vekst har tidligere været, at fondskursen blev fastsat d. 31. december. Men fonden skifter 1. januar 2010 til et kombineret referenceindeks, hvor den ene halvdel består af MSCI AC World Index. Det betyder, at fonden nu vil levere fondskurser for 31. december sammen med de andre aktiefonde, nemlig d. 3. januar. Obligationsfonden SKAGEN Avkastning leverer ligeledes fondskurs for 31. december d. 3. januar.
Med venlig hilsen
SKAGEN Fondene i Danmark
Jens Elkjær og Christian Jessen
For yderligere information kontakt kundeservice på kundeservice@skagenfondene.dk eller 7010 4001.