DLH fastholder forventningerne til hele året om et EBIT på ca. DKK 60 mio.


”Der er ingen tvivl om, at markedsforholdene er blevet vanskeligere. En række af vores kunder er mere henholdende, end de var tidligere på året. Heldigvis satte vi effektivi­se­rings­tiltag og rationaliseringer i gang allerede tidligt i år. Det betyder, at vi trods svære markedsmæssige forhold kan opnå den indtjening, vi forventede først på året”, siger administrerende direktør Kent Arentoft.

 •   Omsætningen er år til dato på DKK 2.259 mio. mod DKK 2.398 mio. i samme periode sidste år, svarende til et organisk fald på

      6 %. Størstedelen af faldet er realiseret i tredje kvartal, hvor omsætningen faldt med 16 %.

•   Omsætningsudviklingen er sammensat af to modsatrettede faktorer. En generel økonomisk afmatning i en række af DLH’s

     hovedmarkeder modsvares i et vist omfang af succesrig introduktion af pladeprodukter i nye markeder.

•   Udbygningen af koncernens pladesalg fortsætter i Frankrig, Polen, USA og Asien.

•   Koncernens samlede lønsomhed er forbedret sammenlignet med samme periode sidste år:

  • EBITDA steg 4 % til DKK 73 mio.
  • EBIT steg 6 % til DKK 54 mio.
  • EBIT-marginen er øget fra 2,1 % til 2,4 %.
  • Afkastet af den investerede kapital steg fra 4,8 % til 6,5 %.

•   Lønsomhedsforbedringen er primært drevet af omkostningstilpasninger. Koncernen har sænket sine kapacitetsomkostninger med

     12 %.

•   Resultat før skat (fortsættende aktiviteter) år til dato blev næsten fordoblet til DKK 13 mio. mod sidste års DKK 7 mio.

Administrerende direktør Kent Arentoft udtaler: ”Med de makroøkonomiske udsigter vi har i øjeblikket, glæder jeg mig over, at vi har tilpasset organisationen, så vi kan fastholde vores forventninger om et EBIT på ca. DKK 60 mio., på trods af at omsætningen nu skønnes at blive i størrelsesordenen ca. DKK 3 mia.”

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til administrerende direktør Kent Arentoft på telefon nr. 43 50 01 01.


Anhänge

GlobeNewswire