For to år siden lancerede Ambu en fireårig strategi, GPS Four, og er nu halvvejs igennem strategiperioden. De første to år er afsluttet med succes, og fundamentet for hele Ambu’s forretning er på plads. Der er i 2010/11 opnået en tilfredsstillende stigning i omsætningen, som er over markedsvæksten, og der er samtidig opnået en væsentligt bedre indtjening før særlige poster end året før. Omsætningen blev på 983 mio. kr., svarende til en stigning på 5%, og EBIT før særlige omkostninger steg med 22% til 144 mio. kr. Fremgangen afspejler blandt andet yderligere optimeringsgevinster som følge af markante strukturelle ændringer i hele organisationen, god vækst på emerging markets og i USA, samt en udvidelse af produktporteføljen. Der er lagt en ambitiøs plan for det kommende år med overskriften “Tuned for Growth”.
Årsrapport 2010/11
Ambu fortsætter den gode udvikling med fremgang i omsætning og resultat og øger forventningerne til EBIT-marginen
| Quelle: Ambu A/S