Fondsbørsmeddelelse 2011/12
NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K
29. december 2011
Vedr.: Fondsbørsmeddelelse 2011/10 af 28.11.2011
Den 28.11.2011 afgav vi Fondsbørsmeddelelse 2011/10 omhandlende 2.371.599 stk. Land & Leisure A/S A-aktier i et ombytningsdepot hidrørende fra den i 2000 gennemførte fusion mellem G 36 A/S og Land & Leisure A/S.
Det var vor opfattelse, at disse aktier pr. 26.11.2011 tilfaldt Land & Leisure A/S og pr. denne dato således ville indgå som beholdning af egne aktier.
Det er imidlertid blevet afklaret, at aktierne i ombytningsdepotet skal afhændes gennem en værdipapirhandler, hvorefter provenuet tilfalder Land & Leisure A/S.
Der vil blive afgivet Fondsbørsmeddelelse, når afhændelsen har fundet sted.
Med venlig hilsen
Land & Leisure A/S
Steen Seitner Jørgen Bertelsen
Adm. Direktør Bestyrelsesformand