København, 2012-05-23 13:37 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Driftsresultat (EBVAT) på DKK 84 mio. – en stigning på 15% i forhold til 1. kvartal 2011
Resultat før skat på DKK 244 mio.
- Omsætning på DKK 285 mio. mod DKK 272 mio. samme periode sidste år.
- Resultat før renter (EBIT) DKK 142 mio. mod DKK 140 mio. i samme periode sidste år.
- Driftsresultat (EBVAT) på DKK 84 mio. mod DKK 73 mio. samme periode sidste år.
- Kurs- og værdireguleringer blev positive med DKK 161 mio. mod DKK 209 mio. i samme periode sidste år.
- Periodens resultat før skat blev herefter DKK 244 mio. mod DKK 282 mio. samme periode sidste år.
- Nyinvesteringer i København i første kvartal 2012 på DKK 452 mio.
- Finansielle reserver på DKK 1 mia.
- Jeudan fastholder sine tidligere offentliggjorte forventninger om et driftsresultat (EBVAT) for 2012 på niveauet DKK 350-390 mio. – svarende til en stigning på 15-20% i forhold til 2011 – på baggrund af en omsætning på ca. DKK 1,2 mia.
Yderligere oplysninger:
Per W. Hallgren, adm. direktør, tlf. 7010 6070
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.