Pressemeddelelse
- Mundtlig præsentation vil finde sted den 17. juni kl. 10.45-11.00 CEST i hovedauditoriet på EHA kongressen i Amsterdam
- Nye farmako-kinetiske (PK) data indgår i præsentationen
- Tre yderligere daratumumab præsentationer
København, Danmark, den 14. juni 2012 – Genmab A/S (OMX: GEN) offentliggjorde i dag tidspunktet for en mundtlig præsentation af foreløbige data fra det igangværende daratumumab fase I/II studie i myelomatose på den 17. kongres i European Hematology Association (EHA) i Amsterdam den 14. - 17. juni 2012.
Oplysninger vedrørende præsentationen er som følger:
Titel: Daratumumab, et CD38 monoklonalt antistof til behandling af patienter med myelomatose – foreløbige data vedrørende effekt og farmako-kinetik fra et fase I/II dosiseskaleringsstudie
Dato: Søndag den 17. juni 2012
Tid: Kl. 10.45-11.00 CEST
Foredragsholder: Dr. Henk Lokhorst, University Medical Center Utrecht, Utrecht, Holland
Abstract kan findes på EHA’s hjemmeside: https://www.eventure-online.com/eventure/publicAbstractView.do?id=193081&congressId=5650
Slides fra præsentationen vil blive gjort tilgængelige på Genmabs hjemmeside efter præsentationen på følgende link www.genmab.com
Den mundtlige præsentation omhandler foreløbige sikkerheds- og effektdata fra det igangværende fase I / II studie og omfatter nye farmako-kinetiske (PK) data, som viser, hvordan antistoffet optages og fordeles i kroppen hos patienter. PK dataene viste, at der ved terapeutiske dosisniveauer sås en højere grad af respons, samtidig med at de fleste patienter udviste en signifikant reduktion i vigtige sygdomsbiomarkør-niveauer (der indbefatter serum M-komponent, urin M-komponent og frie lette kæder i serum, målt i henhold til retningslinjerne fra den internationale myelomatose arbejdsgruppe (IMWG)), hvilket viser, at antistoffet er klinisk aktivt i tidligere massivt behandlede patienter med myelomatose.
Desuden vil daratumumab data blive fremhævet i dag kl. 17.25 CEST i et satellit symposium med titlen "Opnåelse og fastholdelse af sygdomskontrol i myelomatose", i en præsentation af Dr. Xavier Leleu, med titlen ”Fremtidige terapeutiske muligheder i horisonten til behandling af myelomatose”, og i yderligere to daratumumab poster præsentationer på EHA.
Poster præsentationer
Den 15. juni 2012 kl. 17.45-19.00 CEST: Rekonstruktion af den humane hæmatopoietiske niche: Muligheder for at studere normal og malign hæmatopoiese.
Abstract: https://www.eventure-online.com/eventure/publicAbstractView.do?id=194581&congressId=5650
Den 16. juni kl. 17.45-19.00 CEST: Mod individualiseret medicin ved brug af en ny præklinisk model: Identifikation af daratumumab som potentiel effektiv behandling af myelomatose.
Abstract: https://www.eventure-online.com/eventure/publicAbstractView.do?id=194208&congressId=5650
Se EHA’s hjemmeside for yderligere oplysninger om kongressen www.ehaweb.org
Om daratumumab
Daratumumab, et humant CD38 monoklonalt antistof med bredspektret celledræbende aktivitet, er i klinisk udvikling til behandling af myelomatose. CD38-molekylet er overudtrykt på overfladen af myelomatoseceller. Daratumumab kan også have potentiale i andre hæmatologiske tumorer, hvor CD38 er udtrykt, herunder diffust storcellet B-cellelymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, akut lymfoblastisk leukæmi, akut myeloid leukæmi, follikulært lymfom og mantle-celle lymfom.
Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.
Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: r.gravesen@genmab.com
Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.
Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, HuMax®-EGFr, HuMax®-IL8, HuMax®-TAC, HuMax®-CD38, HuMax®-TF, HuMax®-TF-ADC, HuMax®-Her2, HuMax®-cMet, HuMax®-CD74, DuoBody™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.
Pressemeddelelse nr. 04
CVR no. 2102 3884
Genmab A/S
Bredgade 34
1260 København K
Danmark