Øresundsbrons kvartalsrapport for 3. kvartal 2012

Øresundsbrons kvartalsrapport for 3. kvartal 2012


København, 2012-10-31 09:38 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Delårsrapport: Fritidstrafikken stiger fortsat på Øresundsbron

Øresundsbrons resultat for årets første ni måneder blev et overskud på 322 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er en forbedring på 59 millioner DKK sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes først og fremmest øgede vejindtægter og lavere renteudgifter.

På Øresundsbron ses samme trafikudvikling i årets tredje kvartal som tidligere på året. Fritidstrafikken med Bropas stiger med 3,9 %, og fragttrafikken er steget med 3,7 %. Bilpendlingen er faldet med 9,2 %.

- Salget af Bropas stiger støt, præcis som tidligere. Det er vi glade for, eftersom vi bevidst har gjort en stor indsats for at øge fritidstrafikken. Flere og flere danskere og svenskere opdager muligheder på den anden side af sundet i deres fritid, så den side af integrationen er virkelig kommet i gang, siger Øresundsbrons administrerende direktør, Caroline Ullman-Hammer.

Øresundsbron har nu 269.000 Bropaskunder, hvilket overstiger årets mål. Ved årsskiftet var der 241.000.

Persontrafikken med tog steg med 5,1 %. I perioden rejste 8,2 millioner mennesker over Øresundsbron med tog. Samtidig rejste 11,3 millioner mennesker over med bil.

Vejindtægterne steg med 30 millioner DKK.

Driftsomkostningerne faldt med 3 millioner DKK til 206 millioner DKK, og resultatet af primær drift blev et overskud på 836 millioner DKK, hvilket er en forbedring på 38 millioner DKK sammenlignet med samme periode i 2011.

Renteudgifterne udgør 514 millioner DKK, hvilket er 21 millioner DKK mindre end samme periode sidste år. De faldende renteudgifter er primært en konsekvens af et historisk lavt renteniveau i Europa og aftagende inflationstakt i forhold til forrige år.

Resultatet før værdiregulering blev et overskud på 322 millioner DKK, hvilket er en forbedring på 59 millioner DKK.

 


 

 

Hovedposter (millioner DKK)

 

  Jan – sept  2012 Jan – sept 2011 Udvikling
Indtægter vej 862 832 30
Indtægter jernbane 363 353 10
Øvrige indtægter 15 15 0
Indtægter i alt 1.240 1.200 40
Driftsomkostninger -206 - 209 3
Afskrivninger -198 -193 -5
Resultat af primær drift 836 798 38
Finansielle poster -514 -535 21
Resultat før værdireguleringer 322 263 59
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto* -185 -672  
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* -164 108  
Periodens resultat -27 -301  

* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Værdireguleringen påvirker ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

Trafikudvikling i perioden januar-september 2012

 

  Personbiler etc.* Lastbiler Busser Totalt
Trafik per dag 2012               17.905                 1.016                    120                 19.040
Trafik per dag 2011               18.595                    979                    131                 19.705
Ændring -3,7% 3,7% -8,2% -3,4%
Markedsandel 2012** 80,0% 51,0% 65,9% 77,6%
Markedsandel 2011** 79,3% 49,4% 66,4% 76,9%
Ændring (procentpoint) 0,7% 1,6% -0,5% 0,7%
* Personbiler inkluderer varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.  
** Gælder perioden januar-august        

 

         Øresundsbrons administrerende direktør, Caroline Ullman-Hammer, 33416000

GlobeNewswire