SimCorps bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for de første seks måneder af 2013. Af delårsrapporten fremgår blandt andet:
-
Nettoomsætningen for årets første seks måneder blev EUR 103,1 mio., en stigning på 11 % i forhold til samme periode sidste år. Kvartalets nettoomsætning steg med 19 % i forhold til samme periode sidste år og blev EUR 54,1 mio. Side 5
-
Ordreindgangen for de første seks måneder blev EUR 15,2 mio., hvilket er 69 % mere end samme periode i 2012. Ordreindgangen i andet kvartal steg med 35 % i forhold til andet kvartal 2012 til EUR 5,8 mio. Ordrebeholdningen er i kvartalet faldet med EUR 2,9 mio. og udgjorde ved udgangen af andet kvartal EUR 14,7 mio., mens ordrebeholdningen på samme tidspunkt sidste år var EUR 6,9 mio. Side 4
-
Indtægtsføring af licenser og tillægslicenser udgjorde EUR 14,4 mio. for årets første seks måneder, svarende til en stigning på 47 % sammenholdt med 2012 og beløb sig i andet kvartal 2013 til EUR 8,5 mio., hvilket svarer til en stigning på 81 % i forhold til samme kvartal sidste år. Side 5
-
Aktivitetsniveauet for salg og levering af konsulentydelser fortsætter på et tilfredsstillende niveau. Konsulentindtægterne for årets første seks måneder blev EUR 35,7 mio., en stigning på 7 % i forhold til samme periode sidste år. I andet kvartal var konsulentindtægterne EUR 19,0 mio., hvilket er en stigning på 21 % i forhold til samme periode i 2012. Side 5
-
Vedligeholdelsesindtægterne for første halvår udgjorde EUR 51,5 mio. og udviser en stigning på 6 % i forhold til samme periode i 2012. I andet kvartal var vedligeholdelsesindtægterne EUR 25,9 mio., en stigning på 5 % sammenlignet med samme kvartal sidste år. Side 5
-
SimCorps samlede omkostninger i årets første seks måneder udgjorde EUR 84,8 mio. og udviser en stigning på 5 % i forhold til samme periode i 2012. I andet kvartal var de samlede omkostninger EUR 42,8 mio., en stigning på 8 % i forhold til samme kvartal sidste år. Side 6
-
Resultatet af primær drift, EBIT, blev for årets første seks måneder EUR 18,3 mio., hvilket er EUR 6,0 mio. svarende til 49 % mere end samme periode sidste år. I andet kvartal blev resultat af primær drift, EBIT, EUR 11,3 mio. mod EUR 6,0 mio. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Side 7
-
Pengestrømmen fra driftsaktivitet udgjorde for årets første seks måneder EUR 22,4 mio. sammenlignet med EUR 21,3 mio. i samme periode sidste år. Side 8
-
For 2013 opjusteres forventningerne om en omsætningsstigning fra mere end 5 % i lokal valuta til forventninger om en omsætningsstigning på mindst 8 % i lokal valuta. På trods af den estimerede negative valutakurspåvirkning i den rapporterede overskudsgrad (EBIT) på mere end 1 %-point for den resterende del af 2013 opjusteres forventningerne til rapporteret overskudsgrad (EBIT) fra mindst 22 % til en forventet rapporteret overskudsgrad på mindst 23 %. Side 9
- Ved indgangen til tredje kvartal var EUR 183,4 mio. af 2013-omsætningen kontraktligt sikret, hvilket er EUR 19,5 mio. eller 12 % mere end på samme tidspunkt sidste år. Side 9
Investormøde
SimCorps direktion vil præsentere denne delårsrapport på et investormøde, som afholdes i New York onsdag den 28. august 2013 kl. 9:00 (DK tid). Præsentationen kan følges via live webcast på dette link, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål online:
http://storm.zoomvisionmamato.com/player/simcorp/objects/sah8r1vc/,
Præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SimCorps hjemmeside www.simcorp.com. |
Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326 0000)
Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 6858, +45 2811 3828)
Selskabsmeddelelse nr. 49/2013