Fejlberegning af priser for afdeling Kina (ISIN-kode: DK0010295336)


Vi skal hermed meddele, at der i perioden 27. januar 2014 til 20. februar 2014, kl. 12.45 har været fejl i beregningen af indre værdi og dermed af emissions- og indløsningspriserne for ovennævnte afdeling, således at priserne var 1,03 pct. for lave. Årsagen var en registreringsfejl i forbindelse med ombytning af en aktie.

Konsekvensen af fejlen er, at investorer, der har handlet andele i perioden, har gjort dette til en for lav kurs.

Fondsmæglere, der har formidlet kunders handel af andele i den omtalte periode, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre dem til at kontakte regnskabschef Bjarne Kjeldsted med henblik på berigtigelse af fejlen. Investorer, hvis handel af andele i afdelingen er sket gennem Danske Bank, vil automatisk modtage en ny nota på det korrekte beløb og behøver således ikke rette henvendelse herom.

Vi beklager den ulejlighed, dette måtte medføre.


Anhänge

DI - Fejlberegning af indre værdi vedr. Kina - 2014-02-24.pdf
GlobeNewswire