Møns Bank: Salg af Nets


Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2014

 

Vedr. salg af Nets-aktier

 Advent International, ATP og Bain Capital har d.d.,  jf. udsendt pressemeddelelse, underskrevet en aftale om at overtage samtlige aktier i Nets fra de nuværende aktionærer, som består af en gruppe på 186 pengeinstitutter primært i Danmark og Norge. Aktierne overtages for et samlet beløb på 17,0 mia. kr., svarende til en pris på 92,37 kr. pr. aktie. Hertil kommer, at aktionærerne vil modtage ud­bytte for 2013 svarende til 498 mio. kr. eller 2,70 kr. pr. aktie.

Nets bestyrelse har enstemmigt anbefalet aktionærerne at acceptere tilbuddet og aktionærer, der repræsenterer mere end 90 % af aktiekapitalen og stemmeretten, har underskrevet et uigenkaldeligt tilsagn om at sælge aktierne, herunder Møns Bank. Transaktionen skal godkendes/bekræftes af myn­dig­hederne og forventes gennemført i 2. kvartal 2014.

Møns Bank opgør i henhold til regnskabsreglerne Nets-aktierne til dagsværdi. Salgsaftalen betyder, at der i regnskabet for første kvartal 2014 vil blive indtægtsført en kursavance på 3,5 mio. kr. Derudover vil Møns Bank modtage 0,3 mio. kr. i udbytte.

Yderligere information vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan fås ved henvendelse til undertegnede.

  

Venlig hilsen

Møns Bank

 

Flemming Jensen

Bankdirektør

Direkte tlf. 55 86 15 36

E-post: fj@moensbank.dk


Anhänge

Salg af Nets 24-03-2014.pdf