Aarhus, den 30. maj 2014
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 05/2014
Morten Wieghorst bliver ny cheftræner for AGF
Aarhus Elite A/S har indgået en 3-årig aftale med Morten Wieghorst, som med omgående virkning tiltræder stillingen som cheftræner i AGF.
Ansættelsen af Morten Wieghorst er et væsentligt element i den samlede plan for det nye AGF. Planen skal skabe grundlaget for, at AGF kan rykke tilbage i Superligaen, men også at AGF igen på sigt kan blive topklub i Danmark. Bestyrelsen vil i den kommende tid offentliggøre planens øvrige hovedelementer.
Morten Wieghorst, 43, er tidligere landholdsspiller og senest assistenttræner i Swansea City. I perioden 2006-2011 var Morten Wieghorst cheftræner for FC Nordsjælland, hvorefter han i perioden 2011–2013 var U21 landstræner.
_______
For yderligere oplysninger, kontakt venligst bestyrelsesformand Lars Fournais, 2010-3700.
Med venlig hilsen
Aarhus Elite A/S
Lars Fournais
Bestyrelsesformand