NNIT A/S:12/2015 Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af NNIT A/S


Selskabsmeddelelse nr. 12/2015
Søborg, den 26. marts 2015

MÅ IKKE UDLEVERES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG

Dette er en meddelelse og udgør ikke et prospekt.

Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af NNIT A/S. Samlet udbud øget til DKK 1.437.500.000

Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 5 af 6. marts 2015 vedrørende resultatet af udbuddet i forbindelse med udbuddet af aktier i NNIT A/S ("Udbuddet") og prospektet offentliggjort af NNIT A/S ("NNIT") den 23. februar 2015 med tillæg af 2. marts 2015 meddeler NNIT i dag, at Danske Bank A/S og Morgan Stanley & Co. International plc som Stabiliseringsagenter i forbindelse med Udbuddet på vegne af Emissionsbankerne fuldt ud har udnyttet overallokeringsretten fra Novo Nordisk A/S på 1.500.000 stk. yderligere aktier à nominelt DKK 10 til udbudskursen på DKK 125 pr. aktie.

Som følge heraf omfatter Udbuddet i alt 11.500.000 stk. aktier à nominelt DKK 10, hvorved det samlede udbud øges til DKK 1.437.500.000.

Emissionsbankerne for Udbuddet bestod af Danske Bank A/S og Morgan Stanley & Co. International plc som Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners sammen med Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige som Co-lead Manager.
Om NNIT

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT A/S havde pr. 31. december 2014 godt 2.400 medarbejdere.

For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.

Henvendelser

Pressekontakt:
Robert Neimanas, Head of Communications: 3079 7480, rbnm@nnit.com

Investorkontakt:
Jesper Wagener, Head of Investor Relations: 3075 5392, jvwa@nnit.com

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer udstedt af NNIT A/S ("Selskabet"). Eksemplarer af denne meddelelse er ikke udarbejdet til og må ikke distribueres eller sendes i eller til USA, Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan distribution er ulovlig eller vil kræve registrering eller andre foranstaltninger.

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-medlemsstat") ud over Danmark, som har gennemført direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i de enkelte medlemsstater benævnt "prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder undtagelsesbestemmelserne fra at offentliggøre et prospekt, herunder til kvalificerede investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som defineret i prospektdirektivet og implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933, med senere ændringer ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre der foreligger en registrering, undtagen hvis det sker ifølge en undtagelse fra eller i forbindelse med en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i Securities Act. Der er ingen planer om at registrere værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, i USA eller foretage et offentligt udbud af værdipapirerne i USA. Ethvert udbud af værdipapirer i USA vil udelukkende finde sted til "qualified institutional buyers" (som defineret i Rule 144A i Securities Act) i henhold til Rule 144A.

I Storbritannien distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet materiale, der vedrører de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse vedrører, er alene tilgængelig for og vil udelukkende blive indgået med "qualified investors" (som defineret i section 86(7) i Financial Services and Markets Act 2000), og som er (i) personer med professionel erfaring med forhold, der vedrører investeringer, som falder inden for definitionen af "investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen"), eller (ii) "high net worth entities" omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes under ét "relevante personer").  Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke handle på baggrund af eller i tillid til denne meddelelse.

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer.


Anhänge

12/2015 Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud